Fredericia er i Aladdin-feber. Gud og hver mand har købt billet til verdenspremieren på musicalen af samme navn på teateret og begejstringen vil ingen ende tage.
Ikke mindre end 17000 billetter er solgt i forsalg og Facebook er proppet med “synes godt om” og “jeg er her” tilkendegivelser. De lokale medier er overstrømmende og selv byens navn er blevet ændret til Agrabah uden af DF har protesteret.
Jeg er ikke blandt dem der begejstres, jeg har ikke tænkt mig at investere i en billet og det undrer mig, hvorledes voksne mennesker kan falde i svime over en børnehistorie. For det er jo ikke således at man tager sine børn med i teateret, det er en musical for voksne, hvor far og mor kan have en dejlig aftens sammen mens ungerne passes af en 16-årig skolepige der burde bruge tiden på at læse fysik i stedet for.
En musical om prinser og prinsesser, ånder og flasker, arabere og kærlighed, uden kanter og indhold - hvordan kan voksne gøre det? Smider de også ungerne i seng om fredagen, så de kan sidder og se Disneysjov uden børn? Eller planlægger de ferien så de kan tage i Disneyland, mens ungerne er i skole? Jeg fatter det ganske enkelt ikke.
Men der er jo så meget jeg ikke kan forstå.
Kommentarer
Send en kommentar