Gå videre til hovedindholdet

Glade dage.

Fornyligt blev jeg omfavnet af en äldre dame (min alder cirka)
fordi jeg var saa flink at lade hende smutte ind i vaskeanlägget
paa tankstationen ,selv om det var min tur. Jeg kender hende
ikke , medens hendes bil blev vasket fortalte hun at hun til
morgenen slet ikke havde lyst at tage ind i byen og vaske den
men nu var hun da glad at hun gjorde det ellers havde hun jo
ikke mödt "so einen netten Herrn. Da hendes bil var färdig og
kört kontrolerede jeg om min pengepung var uantasted og min
telefon var der men alt var paa plads. Det er ikke til at tro men
jeg er da glad paa hendes vejne at hun ikke var kört forgäves
ind i Byen .

Kommentarer

  1. der skal ofte kun ganske lidt til for at skabe en dejlig dag for andre - og det smitter af på en selv. Kan huske en dag, hvor en dame stoppede mig i byen og sagde, ih, hvor dufter du dejligt....(!), da min første forskrækkelse havde lagt sig, blev jeg faktisk rigtig glad.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om