”Lad os få vasket de fødder…..” lød det sikkert fra en af
disciplene, der utålmodigt så frem til frokosten med gutterne på denne dejlige
torsdag for mange, mange år siden.
Påsken var i mon barndom en halvkedelig affære. Der var
ingen butikker åbne, der var ikke rigtigt nogen aktiviteter at give sig til –
og mon ikke også museerne var lukkede? Jeg erindrer heller ingen tradition for
påskefrokoster med påskebryg og masser af mad, næh, påsken var de voksnes
opfindelse for at kunne gå i haven og nyde det spæde forår.
Sådan var det også da vi havde ”lille hus”, kolonihaven vi
havde mange gode timer i mens ungerne var små.
jorden blev gravet og vendt, bunddække og ukrudt fjerne og der blev
anlagt geometriske bede der var klar så snart så-sæsonen kunne indledes.
Naturligvis falder påsken tidligt i år, men alligevel er det
usædvanligt koldt. Der ligger stadig sne og is i haven, nattefrosten er bidende
og haven er helt utilgængelig og hård som sten. Godt nok skinner solen men uden
varme. Havemøblerne skal væbne sig med tålmodighed.
De gode ved de moderne tider er, at man nu kan købe ind hver
dag (til kl. 22), at alle steder og seværdigheder er åbne, så man ikke
nødvendigvis er indlagt til at se gamle bibelske film i cinemascope som eneste
underholdning.
Nu, som halvgammel, synes jeg påsken er en dejlig ”højtid”
for der er ingen forpligtelser, ikke noget man skal og der skal ikke købes
gaver eller lignende. Den handler for os i år kun om at få genopfyldt
batterierne, få hygget sammen og så eller bare nyde det.
Kommentarer
Send en kommentar