Træls påske

Så få det dog ind i skallen, det er ikke lærernes valg at nedlægge arbejdet, vi er lock-outet af arbejdsgiverne, i dette tilfælde kommunerne. De betyder, lærerne vil gerne på arbejde, men de må ikke.

Det er lidt belastende at være udsat som faggruppe. Mange medier og dem der følger dem, udlægger den kommende lock-out som en strejke fra lærernes side fordi de ikke vil have ledelsen skal bestemme over dem. Alle har en holdning om kvaliteten af vores arbejde, alle ved hvor meget fritid vi har, hvor mange ferier vi afholder og hvor lidt vi laver. desuden synes de sikkert også at vi tjener for mange penge. Alt kan ikke være mere forkert, men der skal man nok være en del af systemet eller være underviser for at se det.

I ugen op til påske havde jeg skolehjemsamtaler – og ALLE udtrykte stor tilfredshed med det arbejde jeg har udført og som jeg sikkert bliver frataget (klasselærer), fordi der er andre der åbenbart står for tur. Alle mine elever trives, alle forældre er glade og hører kun positive historier fra kaos-klassen fra sidste år. Jeg udfører mit arbejde til punkt og prikke – og så irriterer det mig grusomt, at uvidende idioter nedgør det stykke arbejde der ydes.

Først og fremmest skyldes det regeringen. Den er i gang med at ødelægge den danske model i sin stræben efter duksepladsen i EU. Vores undervisningsminister taler om eksamen i folkeskolen, hvilket der ikke har været siden engang i 60´erne, hun taler om at slagte geder som interessant undervisning og vil integrere pædagogerne i skoledelen. Hun vil skære i de ældre læreres forberedelse og give ledelsen flere ledelsesrettigheder – på bekostning af min mulighed for at forberede og udføre et stykke arbejde. ”Normalisering” er kodeordet – og i små glimt skabes der billeder at Tyskland i 30´erne, hvor sprogbrug og statens indblandelse blev en del af dagsordenen.  ”Der Untergang”, myten om dødsdriften på bekostning af sine principper, ligger lige for når man ser regeringens håndtering af ALLE sager for tiden. Man presser sine ideer igennem, uanset om de virker eller ej. Man ved allerede at næste valg tabes, så derfor presser man på for at få sin politik gennemført for enhver pris.

Men nu er det påskeferie – og den nyder vi. Christoffer arbejder hele tiden og tjener sikkert gode penge, Caroline nyder et par ugers frihed fra afleveringer og kontrol, tager en køretime i ny og næ og ser frem mod en tur til Berlin kort efter påske. Lone og jeg slapper af, læser bøger, spiller og hygger – og får fyldt batterierne op igen.

God påske til alle.