Gå videre til hovedindholdet

Dag 3




Aktionerne fortsætter, lærerne vinder fortsat sympati, ikke fordi andre faggrupper i princippet synes det er særligt synd for os, men fordi de kan se, at det er dem der får kniven næste gang. Min fjendes fjende er min ven…

I går aktionerede vi i landsbyen med grillpølser og balloner og fik skabt lidt opsigt i andedammen. Man elever kiggede forbi og gav udtryk for, at de faktisk kedede sig – en ophøjede sig endda til at sige, at hun faktisk hellere ville lære om det gamle Rom end slippe for skole.. det skabte glæde den gamle historielærer. Mange forældre støtter os, men er også trætte af situationen, og klandrer faktisk KL. Vores mål med at vise, at vi er lock-outet og ikke har nedlagt arbejdet begynder at virke.

Der er ingen tvivl om at regeringsindgrebet kommer, sikkert i løbet af næste uge, men forløbet er anderledes en tænkt. Der er ganske enkelt kommet for meget beton ind i forhandlingerne, vi danskere kan ikke lige ultimative krav, vi kan ikke lide når de store tromler de små (berettiget eller uberettiget) og så stiller vi os på bagbenene. Se bare på EU i 90´erne. Det er en del af den danske ”folkesjæl” som sikkert skyldes at vi oftest har været omgivet af store stærke naboer.

I dag aktionere vi igen. I eftermiddag har vi lavet et stjerneløb for elever og forældre og forventer, at der igen er en stor aktiv deltagelse og opmærksomhed omkring vores ”sag”.

Situationen er absurd, jeg vil 100 gange hellere arbejde end at befinde mig i den situationen jeg nu engang er i, men ikke under de vilkår kommunerne forsøger at presse ned over os. 

Kommentarer

  1. Har läst artiklen med alvorlig mine, og saa skralgrinet over det herlige billedet... hvilket tool bruger du til at fremstille det?

    SvarSlet
  2. Jeg bruger mit webcam og den software der følger med (apple)... Men der kan downloades mange forskellige til windows.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om