RIP

Margaret Thatcher er død – R.I.P. 

Hun er på alle mediers forsider som markant, vigtig og en barsk leder af England i 80´erne. Hun roses og får på puklen, hun tilskrives arrogance og mod til at gennemføre nødvendige politiske og økonomiske reformer. De økonomiske reformer var nok mere ideologiske end nødvendige, men det kommer an på synsvinklen.

Hun var en af de markante ledere jeg har "oplevet" – så jeg overvejede hvilken rolle hun har haft i mit liv:

England i de tidlige firsere var punk, kulminearbejdere og oprør i Brixton. Det var dårligt fodbold på mudrede baner og dårlige tekniske spillere. Det var Police i radioen, det var mode og det var raceskel. Arbejdsløsheden voksede fælles med de militære budgetter, Greenpeace var ”in”, det samme var Solidaritet i Polen. Thatcher var symbolet på nedgang og fattigdom, men også en politisk markant medspiller i den kolde krig. Og så var hun kvinde!

I mit billede var hun ikke en stor statsleder. Hun havde ikke format til andet en at være ”modsat” og stædig, hun fik ikke sat nogle poliske milepæle, men via sin stædighed og mangel på empati, skabte hun nogle ændringer i det engelske samfund til gavn for flertallet, og til stor ugunst for dem der havde det svært i forvejen.

Hun får (og har bedt om) en ceremoniel statsbisættelse, og den er hende vel undt, ikke fordi hun fortjener den, men fordi den passer godt til hendes eget forvrængede selvbillede af hendes værdi som statsleder i fattig-firserne.