Jeg
ser formel 1 fra Silverstone og ser solen skinne. Jeg ser touringcars fra
Portugal og ser solen skinne, jeg ser fodbold fra Brasilien og ser
(naturligvis) solen skinne, cykelløb fra Korsika, solskin, motorcykler fra
Imola, solen skinner og, når jeg så kigger ud, ser jeg en have der nærmest har
tropisk tilsnit hvad angår vækst af ukrudt, hæk og græs, men et vejrlig der
minder om en tidlig november med regn, blæst og en rigtig kulde. Indtil nu har
jeg holdt enhver tanke om charterrejse på lang afstand, men tanken synes at
være poppet op…
Det
varer dog nogle dage endnu. Først skal jeg have sommerferien fra jobbet,
eleverne er gået på ferie, men vi har endnu en uges tid – hvilket der også er
behov for. Skoleårets planlægning er slet ikke klar, end ikke skemaerne er
klar, intet er klart – tak til kommunen for strukturændringer uden eftertanke.
Men pyt.
Caroline
er på Roskilde, passende til vejret, og har klaret sin første nat i telt sammen
med 80 000 andre. Hun skal arbejder derovre og får billet, kost og logi som løn
– en eftertragtet tjans, og hvis jeg var lidt (meget) yngre ville jeg misunde
hende – fest, lidt arbejde og så Metallica, Rhianna, Kraftwerk (jeps, tyskerne
fra 70´erne) og hundrevis af andre fede bands.
Christoffer
er på job – intet nyt deri. Han var i princippet opsagt pr 30/6 i SFO´en, men
man smider ikke guld på gaden, så han er blevet forlænget et år og sat op i tid
til 30 timer ugentligt. Bravo.
Nu
begynder kroppen og hovedet at vænne sig til IKKE at skulle op kl. 5.25, men at
man kan sove lidt længere og dermed også se lidt tv lidt længere – og hækken,
plænen og ukrudtet, tja, det må vente…
Kommentarer
Send en kommentar