Gå videre til hovedindholdet

Morgen-luft...


Fra dag 1, den 12. august, har der været fuld drøn på – arbejdslivet dominerer hverdagen – vi knokler alle der ud af – og har ikke engang tid og overskud til at blogge.

Jeg er startet ud med min klasse på 33 elever – og skal i aften have mit første forældremøde. Uanset hvor godt det går, uanset hvor velforberedt jeg er, uanset hvor meget eleverne smiler og hygger sig i klassen, skal jeg som lærer altid være klar til at blive ”beskudt”, stå til regnskab og forsvare de dispositioner som jeg ofte ikke engang er en del af.

Skolestarten er gået godt. De to klasser – som nu er en – har fundet sammen og vi kan så småt begynde at finde en arbejdsform og struktur der passer til alle parter. Vi har været i skole i en uge, haft dansk, kristendom, historie, idræt, engelsk, billedkunst matematik og natur/teknik, ikke haft nogen konflikter, fundet vores pladser – og alligevel bliver jeg dagligt mailet af forældre – der stiller spørgsmålstegn ved din og hint – og som i bund og grund er en kritik af mig.

For eksempel er der en forældre der klager over, at ugeskemaerne ikke er lagt ud, derfor ved hun ikke hvad hendes søn laver i skolen, og når hun spørger siger han, at han keder sig…den stakkel.  Så frem for at henvende sig positivt til mig – skriver hun, at han keder sig og at hun håber det ikke fortsætter. Tja, det håber jeg da heller ikke… men, vi har været i skole i en uge(!), er en ny skole, en ny klasse, med nye lærere, med nye kammerater – vi har ikke fået vores iPads endnu, vores intra fungerer ikke optimalt (centralt styret fra en anden skole) og det meddelte jeg alle forældre i SIDSTE uge….

Et andet eksempel er, at en forældre ikke kender elevernes skoleskema. Da Intra ikke fungerer optimalt, kan det ikke ses der endnu – som jeg skrev i sidste uge – og derfor har eleverne fået et med hjem!!! I papirform!!! Et par dage efter får jeg fra samme forælder en mail hvori der står – ”ups” og en dum smiley. Og samtidigt stilles der spørgsmål om, hvornår eleverne skal have svømning, når det nu står på skemaet? Tja, igen tja, ups – du har ikke styr på dit barn (skrev jeg ikke) – og på skemaet står der ”svømning starter i uge 43!!!  Og sådan kunne jeg blive ved….

Lige endnu en…. ,mail fra forældre at deres barn er blevet ramt af en bold to gange i idrætsundervisningen….hvad skal jeg gøre? Starte tidsmaskinen og hoppe tilbage for at blokere bolden? Forklare dem, at det var en blød skumbold, at han selv kastede den og at han er et tudefjæs?

Alt overstående har intet som helst med mit job at gøre – jeg får ikke tid og løn for det, det er fyld, som jeg skal bruge tid på – og tro, der går meget tid med det. Bekymrende.

Og i aften, når der er forældremøde, vil jeg igen stå i skudlinjen – skal jeg igen forsvare noget, som jeg ingen indflydelse har på – og desværre, sidder der altid en stor gruppe forældre der har glade, dygtige og tilfredse børn – som holder deres kæft.

Men jeg ved, at jeg er pisse-god til mit arbejde, at ungerne elsker mig, at de er dygtige og at jeg har fuld opbakning fra de fleste.



Kommentarer

  1. Og jeg blev bekræftet - jeg er pisse-god...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om