Det ligner nærmere en kamp mellem to egoer, end en kamp om
at skabe et politisk fundament i Tyskland. Steinbruck, der nærmest er usynlig
herhjemme vil stile efter mere end en politisk koalition, han vil skabe sin
egen succes og fodre sine egne ambitioner, mens Merkel vil lade sig hylde som
”økonomisk gudinde” efter et årti hvor hun har skabt øget fattigdom i sit land
på bekostning af ”fine” tale på verdensplan. Tyskland var i krise da resten af
verdenen nød livet – nu er det (udadtil) omvendt – og lur mig, om det ikke
skifter om nogle år – sådan som økonomier jo engang gør.
Hvad der ikke er lykkedes tidligere i historien, er lykkes
for Merkel og Co. Horder af udenlandsk arbejdskraft, især fra Hviderusland og
Ukraine, udfører ”slavejob” til minimumslønninger, fagforeningerne er smadrede
og lønningerne er så lave som 22,- kr i timen, for en 40 times ude er man
stadig under fattigdomsgrænsen. Og så
lader man sig hylde som Europas stærke nation, dem der sætter grækerne stolen
for døren, dem der sættes dagsordenen i Europa – og som enhver anden politisk
ambitionsrytter (se DK) forsøger at efterligne – mens han/hun peger på kortet
med pegepinden og messer – ”se, vi skal bare gøre som Tyskland…, Merkel
styrer”.
Dem med den største pegepind er vores egne socialdemokrater,
der i mangel på bedre, er af den overbevisning, at hvis vi skærer ind til benet
som i Tyskland, så får vi succes…. En utrolig naiv og dum indstilling fra
ledere af et land – der ikke er et industriland, som ikke har storindustri, men
som har innovation og specialisering som hovedindtægtskilde. Uanset hvor små
lønninger vi betaler kan/skal vi ikke bygge 1 mio. folkevogne, industrirobotter
eller kemikaliefabrikker – hvorfor så stræbe efter det?
Tilbage til det tyske valg. I bund og grund er jeg fuldstændig
ligeglad – for jeg tror ikke på at en ændret Bundestag vil ændre noget som
helst – selvom det er sørgelig at indrømme, at demokratiet er ligegyldigt.
Demokratiet er ligegyldig fordi det ikke mere handler om demokrati, ideologier
eller borgerne, det handler om levebrød, egne karriere og et akademikervælde,
der ikke mere har basis i det rum det selv skal forvalte… Det er tidens tegn,
der er samfundets vej – det har gennemsyret alle led – fra toppen til bunden,
hvor grupper af ”forvaltere”, forvalter for deres egen ambitioners skyld, ikke
for samfundets bedste.
Kommentarer
Send en kommentar