Update

Nøj, hvor er der langt fra tanke til handling, i hvert fald når det gælder mig og bloggen. Jeg formår ganske enkelt ikke at få tid og overskud til at holde den vedlige i disse uger…

Skoleåret er startet, der er travlt, mega-travlt med 31 elever i klassen – og 31 forældrepar der alle bruger mail – og forventer hurtige svar – når det handler om deres ”poder”. I klassen går det nogenlunde, man er på, det er hårdt fysisk arbejde – og det der er stadig ikke dukket i-Pads op, hvilket min undervisning er baseret på i år. Det er meget utilfredsstillende og stressende.

I sidste uge var jeg med en anden klasse på lejrskole i Trelde, det gik udmærket, bortset fra at der opstod omgangssyge blandt eleverne – så jeg brugte en nat på at tørre elev-bræk op – fy for satan, hvor er det klamt. I mellemtiden slog min klasse kolbøtter med vikarerne – så da jeg kom tilbage, havde der været forældrebreve, mobning og alt muligt andet jeg skulle have styr på – ret svært efter en lejrskole og ret svært, når man ikke selv har været der. Det synes som om jeg har fået nogenlunde styr på det.

Det er ret krævende at være lærer i år – og desværre, er det mindst krævende i klassen, der går det fint, men det er de utallige opgaver der ligger ved siden af der tager resurser. Jeg forsøger at få styr på det, men så snart man får lidt ro på, dukker der noget nyt op. Pyh.

Det samme er gældende for hele husstanden, vi knokler fra morgen til aften, sjældent er vi samlet, altid er nogen på farten eller i gang med en opgave/job. Caro knokler med skolen og får fantastiske resultater – hun er pisse-dygtig – og snart er hun også i besiddelse af et kørekort, teorien klarede hun i sidste uge. Stoffer arbejder og arbejder – men i den kommende weekend står den på koncert – hans koncert vel at mærke. Sammen med sit nye band, skal de spille i Forum Horsens foran 2000 tilskuere ved en stor sammenkomst, hvor en række bands skal spille om aftenen/natten. Der er blevet øvet, bandet spiller og pudser til – og de glæder sig som små børn til lørdag ved midnatstide, hvor de går på.

Og uden omkring os går verdenen sin gang uagtet vores hverdag. Fodboldlandsholdet når nye ”højder” med deres elendige spil og resultater, Syrien er stadig på dagsordenen, økonomien i Europa står i stampe og de Radikale fortsætter med at lyve i medierne – og who cares?