Tak for det....

Så er der tomt i koncertbilletkassen, der ligger ikke mere og venter – 2013 er, indtil videre, overstået. Det har igen være dinosauer-år, de gamle, kendte, sikre navne, Prince, Bruce Springsteen, The Wall og senest Peter Gabriel.

Gode gamle Gabriel, fra de tidlige Genesisdage over sine egne syrede udgivelser, 80´er ikon med Sledgehammer og til non-kommercielle performanceudgivelser – og så i Herning.

Da jeg gik fra koncerten var jeg underlig behageligt til mode – ikke fuld af eufori eller begejstring, men rolig, afklaret og yderst veltilfreds – koncerten var noget af det bedste jeg nogensinde har oplevet.

Lyden var perfekt, vi sad (sad!) perfekt, sceneshowet var perfekt og musikerne helt sublime – og så Peter Gabriel, med sin sære specielle stemme, sine fantastiske sange og sin leg med at gøre hvert nummer til sin egen lille historie – skabte en tilfredshed som jeg sjældent har oplevet. Ikke et eneste nummer var svagt, ikke en eneste gang tænkte jeg, ”gab, kom videre” – jeg nød hvert et sekund, hver en tone – fra start til slut. Han præsenterede koncerten, den første i Europa, som et måltid, bestående af forret, hovedret og dessert. Forretten var et par akustiske og ”rå” sange der endnu ikke er udgivet eller færdige, i en kæmpehal med lyset tændt – en dejlig simpel anretning der gav lyst til mere. Hovedretten var elektronisk, som han selv kaldte det – en stor tallerken med livretter, en paella af hits , uhm, velsmagende og veltilberedt – overraskende levende og straks efter lige så overraskende nedtonet og følsomt. Desserten var gennemspilning af 80ér-albummet ”SO”, den store kommercielle gennembrud, hvor alle kunne synge med. Det var en dessert efter min smag – kendte smage, velafstemt mellem mørke og lyse toner, præsenteret originalt og altid med et lille særligt tvist – en dessert alle kunne lide. Koncerten blev afsluttet med en lille en til ”konjakken”, lidt rock og lidt politisk – og så var den aften ovre. Jeg var særdeles mæt og veltilfreds, denne koncert var mit besøg hos Noma.