Syv minutters powerblogging v. 2:
Mens jeg kører hjem fra arbejde hører jeg hvorleddes det står til i Ukraine og hvorledes EU tager problemet op ved igen at lave nogle økonomiske sanktioner - denne gang mod nogle bankfolk. Det fortæller mig, at EU som samarbejde er nul og niks værd - og det op til en afstemning. Det kan simplethen ikke passe at 25 europæiske nationer ikke kan finde ud af at anvende en mere presserende form for magt mod en agressor som Rusland og Putin. Det ligner mere og mere det møster som Nazisterne drog nytte af i 38 - hvor Tjekkoslovakiet blev overfaldet uden at nogen som helst kunne eller ville udrette noget. Chamberlain stod med papiret i hånden og forkyndte “peace in our time” - og en verdenskrig året efter. Jeg tror ikke på verdenskrig, men jeg tror at denne krise i Europa er enden på et mastodontisk samarbejde der kun har haft til hensigt at tjene penge til de store multinationale virksomheder. EU er skarpere og mere konsekvente når det handler om Afganistan, Egypten eller andre regioner hvor der ikke er et marked i fare. Rusland er som brig-land for dyrt at miste, så tilsætter men åbenbart gern alle spilleregler om frihed og demokrati - og oftete det på Mammons alter. I samme åndedrag skal jeg som borger acceptere at blive overvåget og mistænkeliggjort, jeg skal som EU borger kunne retsforfølges uden at vide af det, uden en anklage eller dommer i ryggen. Jeg har altid været tilhænger af EU, tror på samarbejde på tværs af grænser, men når det bliver udført som der sker nu, er samarbejdet ikke mit kryds værd.
Kommentarer
Send en kommentar