Gå videre til hovedindholdet

Update...


Så er det igen weekend og det betyder, at den gamle Seat med den halvgamle chauffør igen tager sydpå og igen mod en ny destination, for igen at tale med nye folk og læger og igen få forklaret hvordan tingenes tilstand ser ud. Og for det ikke skal være løgn, igen ændrer tingenes tilstand sig en smule så man igen er udfordret på ny. Denne gang går turen til en REHA-klinik liggende i Schwaan, en mindre by udenfor Rostock. Ikke mere sygehus, men et sted for man "genopbygger", som de selv skriver på deres hjemmeside. Jeg håber de formår at genopbygge, for "den gamle" holder ved endnu. På den ene side glæder jeg mig helt vildt til at se ham igen, på den anden side er jeg altid lidt urolig, for det er sgu så trist - ikke desto mindre er det her vi er - og det er med det nye udgangspunkt der skal arbejdes ud fra. Nu gælder det om at få mest ud af det. 

Derefter tager vi til Walkendorf, vi mangler nogle papirer, bland andet et dokument til Danske Bank der skal bekræfte at han er den han er - og selvom vi har forklaret, at situationen lige nu ikke er så han kan bekræfte det, skal dokumenterne alligevel være i orden - jvf. terrorlovgivningen om konti i udlandet. Det er lidt absurd.

Christoffer er på job, Caroline er på job - så weekeden skal nok gå endda. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om