Så er der cirkus i byen, ja faktisk i hele landet. Overalt
hænger der plakater med sympatiske ansigter og flotte bogstaver og endog
enkelte med slogans nøje udtænkte og barnlige.
Og bestikkelsen, den lovlige naturligvis, florerer åbenlyst,
hvor man forsøger at tilkøber sig sympati via grønne æbler, røde roser og visse
med rundstykker og stickers. De hjemløse går mætte og tilfredse i seng efter en
tur rundt i byen.
Og alt dette i demokratiets og besparelsernes ånd.
Så nu skal kvæget strigles (?) og forkæles, så det går
bekymringsløst ind i slagteboksen, vrøvl, stemmeboksen og sætte sit kryds, småbøvsende
på grund af de mange sure æbler, de søde chokolader og det halvtørre rundstykke
fra i morges, hos den rigtige demokrat, den folkevalgte, tillidspersonen – der så
fire år frem tager vare om dig – lige netop mig og mine behov.
Og når jeg nu ikke kan huske hvem der siger hvad og hvorfor
jeg skal sætte mit kryds netop på på liste ?, ja så kommer chokoladeerindringen
op og jeg sætter mig kryds – såfremt man tror at befolkningen er så dumme!?
Eller er den ?
Og dumhed er jo ikke en egenskab.
Kommentarer
Send en kommentar