Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2007

Fredag aften efter 27grader i skyggern

27.04 klokken 19:00 til 21:30 Var til fernisage i "Kulturbyen" Teterow. Byens kulturelite (eller dem der mener sig som saadan) havde inviteret to unge kunstnere. Forsamlingen el.den modne del osede af rödsokker og gammel SED klientel ( Wir Kulturschaffenden) De udstillende kunstnere var faglig dygtige handvaerkere. Skulptur fra Texas, malerier fra Rostock. Maleren dyrkede en form for själelig selvdeformering, idet hans tegninger i tusch, aquarell og olie var befolket med kröblinger, deforme kroppe, aliens og andet kryb. Aabnings laudation varede en halv timestid hvori taleren havde mindst en udlösning over sin tekst. Der var 3 (tre) personer der havde Günter Grass skaeg under naesen. Efter et paar glas vin, hilsen, smilen, kiggen paa billeder og menesker forlod vi det imidlertid maerkelige selvskab----denne vidunderlige APRIL sommeraften.
Det var egentligt meningen at jeg skulle være supervisor idag - men atter forberedte jeg mig forgæves. I stedet blev jeg superviseret, for det viste sig, at der lå og lurede en irritation et eller andet sted - og som jeg ikke havde fået defineret. En supervision (coaching), er en samtale, hvor man får sat en tankerække igang og hvor man igennem samtalen får struktureret sit problem - og forholder sig til det, så man kan bearbejde det. Jeg havde ikke defineret mit problem særligt meget. Det eneste jeg var klar over var, at jeg er begyndt at kigge efter andre stillinger, at jeg var vred - og ked af det, og at jeg var klar til at blive sygemeldt en uges tid... Det var nu supervisorens opgave at hjælpe mig videre. Selve sessionen tog ca. en times tid, hvilket er maximum, man kan så aftale en ny session. Igennem samtaleteknik, lytten og at stille de rigtige spørgsmål, kom vi på et tidpunkt til "kernen". Jeg kunne mærke det fysisk. Der var den, der var den irritation, der var den b

Som altid

Bortset fra, at jeg er gået væk fra den gule Porsche efter jeg så en british Racing Green Aston Martin ned i byen, er der som ikke så meget nyt under solen. Den største overskrift trækker lillebror med sin show-off-eksamen (tillykke) og sin nye frisure. Vi andre, de vil sige mig, render rundt med løbende øjne, stoppet næse og av i halsen. Haven er stadig under forandring og den bliver smukkere og smukkere - nu har vi fældet den store gyvel (?) og er ved at skabe et stisystem rundt i haven, så man ikke kan se fra ende til ende, men er nødt til at bevæge sig rundt. Nå ja, cykler og cykelhjelme til mig og ungerne - jeg ser herredum ud, men jeg bruger trofast min hjælm - jeg har set 40-årige eller mere, der er skvattet og derefter været sygemeldte i flere måneder - og jeg kan jo ikke undvære mitt arbejde... Ugen forløber som forventet - masser af møder, masser af udfordringer og masse af gode oplevelser. Det eneste problem er, at vi ikke mere må ryge på skolen, så nu står vi engang imellem

Til lykke med den gule Porsche

Man kan "sole" sig i andre folks misundelse ved at köre rundt i en gul Porsche skrue op for blasteren og spille Salsa discen for fuld drön og nyde livet... Man kan slaa op paa ski(d)tfisken höre salsa og bagefter nyde god gammel musik paa "thats entertaiment". god weekend i haarde slider, slap a`.....det er for kold i haven

En mere...

Kære Medbloggere... Nu har jeg erhvervet mig forside numero 5 på EB, og postet indlæg nr. 100 - og hvad er takken? Ikke en Ipod, hvilket jeg ikke mener er på grund af manglende kvalitet, snarere tværtimod, de bæster ved, at jeg forsvinder hvis jeg får den - og så mister de jo en forside engeng imellem.

Cerubiner Kerubinen Putten

godt det er weekend allerede

Jeg synes man bør indføre en 3 dages arbejdsuge og en 11 dages weekend. faktisk har de seneste 3 tre været ret hårde - og jeg ikke engang haft det hobetal af møder, mv., som kommer de næste uger. Igår var jeg til AKT-lærermøde, hvor en stor del af AKT-lærerne gav en lille gennemgang af e opgaver de pt. var igang med. Det var en fornøjelse at høre om de problemer der er på andre skoler. På en skole var der to skilsmissepiger der havde det svært, på en anden havde man indført "straffeekspeditioner" for elever der kom for sent - så de fik svedere i massevis og på en skole havde man problemer med "nydanskerne" eller hvordan man nu skal kalde sådanne. Da turen kom til mig, vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg skulle sige, men jeg opsummerede ganske kort hvirke opgaver jeg lige var igang med - Et AD/HD (Damp) barn, hvor vi indretter en arbejdsplads, så han ikke tæver alle andre. Drengen er ekstrem forstýrret og griber ofte til vold, både overfor elever og lærere. En krigstrau

Historiske Billeder 1

Her ses igen et saa typisk billede man hang paa sovekammervaeggen sidst i firserne i det 20.aarhundrede. En saakaldt "kaernefamilie". Överst forsörgeren, i höjden overhalet af den äldste sön. Vi formoder han gaar i 2.g . Moderen ("MAMA") i all sin välde.Som i de mediterane lande er skik og brug er vi af fast overbevisning at hun i denne familie er den egentlige förer. Datteren totalt desintreseret ,kigger over til naboens dreng der er ved at bruse efter en badetur. Nederst holdt fast af moderen og med vandkämmet haar, lillebror hele familiens kaeledaekke. Han faar alt hvad han önsker og har sine foräldre i et godt greb. Vores eksperter lokaliserer optagelsen til det nordjyske badested Blokhus. Og hvad kan man ellers sige om dette stykke af verdenshistorien. Tja.. alle paa billedet virker harmonisk denne familie har vel nok de bedste forudsaetninger for en fungeren i lang tid frem.

Tillykke Far, med dagen efter.

Jeg har i år valgt at følge en gammel tradition som stammer fra 1352. Jeg taler om -efter fødselsdagsdagen-. I 1352 (året efter den upopulære Arbejderlov) var overlevelses chansen for nyfødte fatal og deprimerende,omkring 96% døde inden for de første 24 timer. Derfor indførte Sir John Straw at man ventede med at fejre til dagen efter barnet var kommet til verden,han mente tabet ikke ville føles så slemt hvis forældrene ikke havde fejret barnet før det højst sandsynligt døde. Traditionen fortsatte indtil 1381,hvor fagforeningen under bondeopstanden krævede at få -efter fødselsdagsdagen- afskaffet. Derfor tillykke med dagen. Du modtager et gavekort på 25kg flæskesvær,fra kloge grise som har læst bøger.

Et højt hurra gjalder ud over BYEN

tillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarartillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarfartillykke metillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfard fødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med ftillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med fødselsdagetillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarn, ”gamle” farfartillykke med fødselsdagen, ”gamttillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarle” farfartillykke mtillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfared fødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med fødsetillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarlsdagen, ”gamle” farfartillykke med fødselsdagen, ”gtillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfaramle” farfartillykke med fødselsdagen, ”gamle”tillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfar farfartillykke tillykke med fødselsdagen, ”gamle” farfarmed fødselsdagen, ”gamle” farfartillykke med tillykke med fødselsdagen, ”gamle” farf

Gymnastik 2007

En sidste feriedag skal tilbringes blandt den begeistrede dansk ungdom. Nemlig, en eftermiddag i Fredericia Halllen, hvor familiens to øjensten af prinsesser skal deltage i årets store gymnastikopvisning. Inden jeg får tilfredsstillet mit eget ego, ved at opleve min datter. skal man først igennem et hav at mere eller mindre uinteressante indslag...ældregymnastik i gemascher og t-shirts, squredance med begyndere der kan 3 moves og "bæ"by-gymnastik med en flok voksne, sikkert klædt ud som pirater, jagende efter deres unger ( pånær Sigge). Efter 12 hold kommer så højdepunktet med Caro som springfidus - dagens sidste hold. Jeg håber at jeg kan nå hjem og se FCK mod Midtjylland kl. 18,00. Og imorgen er vel en dag som alle andre, eller hvad? ;-)

Av min krop...

Av for satan, alle led gør ondt, alt er ømt og bare at holde i fjernbetjeningen er en plage - og hvorfor? Fordi jeg nu på 6. dag er igang i haven. Altså ikke bare den årlige oprydning og lugening, næh, rigtigt i haven, næsten som på BBC, hvor der graves, skæres, vendes, plantes, lægges og bruges penge. Jeg har fået anskaffet mig en højtryksrenser - wauw, den blæser pudset af murene, men er god til at rense fliserne med. Jeg har anskaffet mig en motorsav - og nu mangler der et af de store æbletræer, samt det meste af et blommetræ. OG...der er mere endnu....jeg har lagt sten i drivhuset, der nu skal omdannes til et mikro-orangeri, hvor det skal være muligt at sidde og læse en bog mellem vinen, oliven og citroner. OG...lidt endnu.....vi har anlagt bede i forhaven, så vi hpber at sommeren kan tilbringes på en bænk, omgivet af syrener, hvid magnolie, roser, klematis og noget jeg ikke kan navnet på. OG....jeg er gennemsnitligt 5 gange på genbrug om dagen, så hvis I vil se en bakke med traile

Erindringer

Erindringer er sort hvide.
Drønede gennem Herning i går aftes med 180 km/t - det var fedt. Jeg elsker politikere der sætter egne mål højerer end samfundets og vælger at lave deres egne monumenter i deres hjemegn. Herning har et flot, moderne og splinternyt motorvejsnet og ingen biler - og tilfældigvis hedder forskningsministeren Helge Sander - og er Herningkonge - et sammentræf? Hvis/når Fredericia får en undervisningsminister, mon ikke vores skolen så bliver forgyldt - jeg tror det. Christoffer er en tur i Struer, oppe hos Mikkel og Amila mens de passer hus og kat, mens svigerforældrene er i Istanbul, eller Konstantinopel, som Sigurd foretrækker at kalde det. Vi er igang med haven, den ser skide godt ud, men der er et stykke vej endnu. Min plæne er så ujævn som en eng (banen bag Agertoften), jeg tror det er naturens hævn for den lidt hårde behandling græsset fik sidste år med telt og masser af folk. Hold kæft hvor æder danskerne meget, eller bliver nådt til det. En unersøgelse har vist, at der hamstres mad i på

Sproget- min moders dybe klare stemme!

Min mor kunne sige et par danske ord, som: tak, väsko, farwel ok smör. Mere dansk kunne hun vel ikke. Min egen datter minder mig om at jeg taler som en udenlandsdansker, en sytschlewiger og selv bemärker jeg det gang paa gang at mine tanker, for tit tänker jeg dansk, lyder forkert. Men det vel ikke saa forunderlig naar man til daglig er udsat for et trompeten konzert af tysk tale. Jeg er saa, naar jeg skal formulere mig paa tysk, nu i den situation at jeg hverken kan det ene nok det andet sprog ordenlig. Saa kommer aldersbonusen oveni og forvirringen er tatol. Har i den seneste tid väret med "som gäst" i Rotary Clubben, blandt grever doktorer og andre bussines person som for det meste overvuderer sig selv, saa er det baade intresannt for samtalen og sikkerheden at man kan undskylde sit tysk med at väre en flot tysktalende dansker. Sonnt er livet ! For nylig kom greven krydsende en gade i Teterow for at give mig handen og vekslede höflige floskler. Jeg en filister? I meklenbu