Gå videre til hovedindholdet

godt det er weekend allerede

Jeg synes man bør indføre en 3 dages arbejdsuge og en 11 dages weekend. faktisk har de seneste 3 tre været ret hårde - og jeg ikke engang haft det hobetal af møder, mv., som kommer de næste uger. Igår var jeg til AKT-lærermøde, hvor en stor del af AKT-lærerne gav en lille gennemgang af e opgaver de pt. var igang med. Det var en fornøjelse at høre om de problemer der er på andre skoler. På en skole var der to skilsmissepiger der havde det svært, på en anden havde man indført "straffeekspeditioner" for elever der kom for sent - så de fik svedere i massevis og på en skole havde man problemer med "nydanskerne" eller hvordan man nu skal kalde sådanne. Da turen kom til mig, vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg skulle sige, men jeg opsummerede ganske kort hvirke opgaver jeg lige var igang med -
  • Et AD/HD (Damp) barn, hvor vi indretter en arbejdsplads, så han ikke tæver alle andre. Drengen er ekstrem forstýrret og griber ofte til vold, både overfor elever og lærere.
  • En krigstraumatiseret 14-årig, der lever i en fantasiverden.
  • En dreng der har indtaget fars plads - hos mor..
  • En 9-årig vred dreng der ikke kan finde ud af verden
  • En 13-årig der skider i bukserne flere gange om ugen.
  • To 15-årige tyrkiske piger, der gør de nærmeste omgivelser til et helvede, med råb, skrig, trusler - og hvor jeg er den eneste der kan nærme mig.
  • En 15-årig pige, misbruger, har ikke gået i skole i 3 år, har en kæreste på 23 - og for første gang i sit liv, har hun været i skole en hel uge.
  • En 17-årig tyrkisk dreng der bare har det allerhelvedes svært.
  • En 13-årig indonesisk dreng der har voldsomme oplevelser fra sit hjemland, og som derfor handler forkert i mange situationer.
  • En klasse der hver uge får klasse-socialisering.

Det var undervisningen - ved siden af er der...

  • akt-lærermøder
  • supervisionsgrupper
  • strukturmøde med afdelingsleder + skolepsykolog
  • teammøder med nye tiltag
  • ssp (social, sundhed og politi)
  • møde med ledelse, støttecenter og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning)
  • udviklingsarbejde for tosprogede unge i specialklasse
  • projekt "god skole"
  • kollegial reflektion (coaching)
  • udarbejdelse af evalueringsmaterialer

Til hver enkelt elev jeg har i kløerne skal der;

  • Laved en on-linelogbog
  • laves en forløbsbog, med beskrivelse at hver samtale/lektion
  • udfyldes indstillingsskema
  • udfyldes målformuleringsskema
  • kontakt og samtykke fra hjemmet
  • personlig samtale med værge/forældre
  • afholdes teammøder

Ved siden af; er jeg klasselærer i min klassen, med elever fra Litauern, Indonesien, Thailand, Somalia og Iran, samt de normale møder i pædagogisk råd, m-linien, s-linien og praktisk/musisk udvalg.

Og så skal jeg forberede mig....

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om