Det var egentligt meningen at jeg skulle være supervisor idag - men atter forberedte jeg mig forgæves. I stedet blev jeg superviseret, for det viste sig, at der lå og lurede en irritation et eller andet sted - og som jeg ikke havde fået defineret.
En supervision (coaching), er en samtale, hvor man får sat en tankerække igang og hvor man igennem samtalen får struktureret sit problem - og forholder sig til det, så man kan bearbejde det.
Jeg havde ikke defineret mit problem særligt meget. Det eneste jeg var klar over var, at jeg er begyndt at kigge efter andre stillinger, at jeg var vred - og ked af det, og at jeg var klar til at blive sygemeldt en uges tid... Det var nu supervisorens opgave at hjælpe mig videre.
Selve sessionen tog ca. en times tid, hvilket er maximum, man kan så aftale en ny session. Igennem samtaleteknik, lytten og at stille de rigtige spørgsmål, kom vi på et tidpunkt til "kernen". Jeg kunne mærke det fysisk. Der var den, der var den irritation, der var den belastning der har naget en smule, den tanke jeg ikke har kunne lægge fra mig - men som jeg alligevel ikke har været i stand til at definere. Jeg fik gåsehud, kunne mærke hvordan den sorte sky trak sig bort - og jeg kunne mærke, at det begyndte at flytte sig.
Så snart problemet er indsnævret er det nemt at forholde sig til det. Så gælder det om at få løst det på en tilfredstillende måde. Det er ikke supervisorens opgave at finde eller komme med løsningen, supervisoren er bare med til at sortere, finde og gelejde en frem - en fantastisk opgave.
Jeg elsker at supervisere, jeg vil være skide god til det - jeg vil give kolleger den samme gåsehud når de ser "lyset". Jeg vil varmt anbefale alle at få foretaget en supervision, det er så rart bagefter...
En supervision (coaching), er en samtale, hvor man får sat en tankerække igang og hvor man igennem samtalen får struktureret sit problem - og forholder sig til det, så man kan bearbejde det.
Jeg havde ikke defineret mit problem særligt meget. Det eneste jeg var klar over var, at jeg er begyndt at kigge efter andre stillinger, at jeg var vred - og ked af det, og at jeg var klar til at blive sygemeldt en uges tid... Det var nu supervisorens opgave at hjælpe mig videre.
Selve sessionen tog ca. en times tid, hvilket er maximum, man kan så aftale en ny session. Igennem samtaleteknik, lytten og at stille de rigtige spørgsmål, kom vi på et tidpunkt til "kernen". Jeg kunne mærke det fysisk. Der var den, der var den irritation, der var den belastning der har naget en smule, den tanke jeg ikke har kunne lægge fra mig - men som jeg alligevel ikke har været i stand til at definere. Jeg fik gåsehud, kunne mærke hvordan den sorte sky trak sig bort - og jeg kunne mærke, at det begyndte at flytte sig.
Så snart problemet er indsnævret er det nemt at forholde sig til det. Så gælder det om at få løst det på en tilfredstillende måde. Det er ikke supervisorens opgave at finde eller komme med løsningen, supervisoren er bare med til at sortere, finde og gelejde en frem - en fantastisk opgave.
Jeg elsker at supervisere, jeg vil være skide god til det - jeg vil give kolleger den samme gåsehud når de ser "lyset". Jeg vil varmt anbefale alle at få foretaget en supervision, det er så rart bagefter...
Kommentarer
Send en kommentar