Gå videre til hovedindholdet

Gymnastik 2007

En sidste feriedag skal tilbringes blandt den begeistrede dansk ungdom. Nemlig, en eftermiddag i Fredericia Halllen, hvor familiens to øjensten af prinsesser skal deltage i årets store gymnastikopvisning. Inden jeg får tilfredsstillet mit eget ego, ved at opleve min datter. skal man først igennem et hav at mere eller mindre uinteressante indslag...ældregymnastik i gemascher og t-shirts, squredance med begyndere der kan 3 moves og "bæ"by-gymnastik med en flok voksne, sikkert klædt ud som pirater, jagende efter deres unger ( pånær Sigge). Efter 12 hold kommer så højdepunktet med Caro som springfidus - dagens sidste hold. Jeg håber at jeg kan nå hjem og se FCK mod Midtjylland kl. 18,00.

Og imorgen er vel en dag som alle andre, eller hvad? ;-)

Kommentarer

  1. Goddammit....det hedder Linedance...LINEDANCE....

    SvarSlet
  2. Det de viste var sqredance....ikke squaredance eller Linedance

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om