Jump

Et eller andet sted har jeg læst noget om, at man skal springe over sin egen skygge. Jeg tolker det som om man af og til skal tage en chance og gøre noget man måske i virkeligheden ikke kan. Vi Clausner er ikke født med en guldske i røven eller med særlige talenter, vi er heller ikke særligt kloge – men noget har vi fået med, og det er en udpræget social sans og en stærk evne til ikke at tro på egne evner. Om det skyldes de polske ur-rødder eller den nordjydsk beskedenhed ved jeg ikke, men jeg ved, at vi kan lige så meget som andre, ja i virkeligheden mere. Vi Clausner er skide gode til at udføre et stykke arbejde. Vi går faktisk meget op i vores arbejde, der er sgu ingen der kan sætte en finger på de opgaver vi skal løse og udføre. På det punkt er vi meget stolte. Folk kan mene om mig hvad de vil – at jeg til tider er udfarende, til tider lidt omstændelig og at jeg altid siger min mening – men de skal sgu ikke komme med et eneste ondt ord om min arbejdsindsats eller forvaltning af opgaver, så bliver jeg sgu rigtig sur. Vi Clausner er nogle gode arbejdsbier – i positiv forstand.

Med alderen og erfaringen kommer der automatisk mere ansvar på jobbet – om vi vil det eller ej. Vi får opgaver, hvor vi ikke selv har alt indflydelse på opgavernes løsninger, men hvor vi også er afhængige af andres udførelse. Det fører uvilkårligt til konflikter. Vi Clausner møder gerne 15 minutter tidligere eller går 15 minutter senere – også uden betaling. Vi påtager os gerne en opgave, også selvom vi i virkeligheden ikke har tiden, men med en ekstra indsats får vi det som regel løst til UG. Mit job er 100 % afhængigt af mine kollegers udførelse af de råd og den coaching jeg giver dem og ofte jeg oplever en frustration over, at de ikke gør som jeg ville have gjort. Ikke at de gør deres job, bevares, men jeg ville have ydet lidt mere, bare lidt, så var resultatet blevet lidt bedre. Jobmæssigt vil vi med tiden komme i en naturlig ledelsesrolle, få ledelsesopgaver og dermed også personaleopgaver – og der mangler vi af og til troen på egne evner. Tvivlen kommer, "Kan vi nu springe over vores egen skygge?"

Tvivl på egne evner er anstrengende, ret belastende og efter en tid med disse tanker forsøger man naturligvis at finde nogle undvigestrategier. Det kan være en nedsat arbejdsevne på grund af fysiske skavanker der kommer, det kan være kollegernes manglende menneskelige evner, det kan være overnaturlig træthed og udbrændthedfølelse eller det kan være tidsmæssige årsager. De fysiske skavanker kan masseres væk, kollegerne kan man ikke gøre noget ved, trætheden kræver mere søvn, udbrændhedsfølelses kræver omsorg, men tidsmangel kan man kun selv stå til ansvar for – og derfor er det også tiden der er sværest at handle på. "Jeg bruger så meget tid på jobbet at jeg får dårlig samvittighed over manglende oprydning, manglen sociale forhold eller manglende omsorg for mine børn" og så forsøger jeg at give mine børns manglende "kvalitetstid" med mig, skylden for ikke at tage springet over egen skygge – og de har de da ikke fortjent. Det er belastende for børn at have forældre med alkoholmisbrug, at have forældre der sætter sig selv i centrum, at have forældre der ikke magter opdragelse, men når jeg ser rundt i verden ser jeg også, at ingen af familiens børn på nogen måde oplever noget af dette, snarere tværtimod. Vores unger, inkl. nevøer, niecer etc. får eller har fået så meget omsorg og opmærksomhed som de overhovedet kan modtage og rumme. Ingen børn i familien lider under andet end, til tider, for meget omsorg. Vores børn har hverken brug for forældre der er hjemme dagligt kl.. 14, eller forældre der "leger" med dem – vores børn har af og til brug for det modsatte.

Og hvad så???? Tja, Når vi føler os udfordret jobmæssigt skal vi tage springet, naturligvis. Vi skal ikke tænke på den Poulsenske "naboerne er finere" eller den Clausenske "arbejdsmoral", vi skal lede og forvalte med de værdier og evner vi anser som rette. Vi skal tro på os selv, vi er sgu gode og vi kan klare de opgaver der ønskes, både med og uden børn i bagagen. At overtage ledelsesansvar er hårdt, men dem der giver os ledelsesansvar gør det da fordi de ved, at vi kan, endda rigeligt. Man skal holde fast i sine værdier og principper, man skal tage den ekstra tørn der kræves i begyndelsen og har man først fundet sin stil – så er ledelse faktisk ikke så svært eller tidskrævende, for mange af de opgaver man før påtog sig er nu fordelt til den "arbejdsstyrke" men netop har "ledt" i en periode – og muligheden for at læne sig tilbage af og til opstår. Derfor opfordrer jeg alle Clausner til at vove springet over egen skygge – og ikke overveje konsekvenserne, men se fordelene, for de er der.