Gå videre til hovedindholdet

Vi skal frygte, skal vi….

Når den danske stat vælger at udvise nogle personer ved at bruge terrorlovgivningen som årsag, beskyttes jeg som borger – påstås der fra myndighedernes side. Hvorfor er det så, jeg ikke føler mig mere sikker som borger, på en skøn solbeskinnet torsdag formiddag som i dag? Et ord som retssikkerhed er blevet en del af mine tanker, et ord og begreb, jeg aldrig nogensinde har tænkt nærmere over, men som bare har været en del at mine rettigheder som borger i et velfungerende demokratisk land….

At PET vælger at gribe dramatisk ind overfor konkrete (?) drabsplaner er naturligvis ok. At anholde mennesker der vil dræbe et andet menneske er en naturlig det af et fungerende retssystem, pågribelse, rettergang, domfældelse, straf eller frihed – men netop i dette tilfælde er retssystemet sat ud af praksis, de der efter pågribelsen kun føler en "ubegrundet" udvisning med, til de borgere der ikke er danske statsborgere. Hele denne måde at forvalte lov og orden på, med masser af tys-tys og uden forklaringer, er det bekymrende – for hvornår er det mig der risikerer at stå for tur?

Ren historie og science fiction – "Minority report" og Deutschland i 33. I filmen "Minority report" anholder man folk inden den kriminelle handling sker – på baggrund af tankerne. Hvis man "planlægger" at lade sit æbletræ vælte ind over naboen så det smadrer hans kranium, bliver man anholdt. Smart, man sparer liv, blod, retsmedicinere og nedskæringerne af politiet mærkes ikke. Det er jo i bund og grund et PET gør i den konkrete situation med tegneren (der bare ønsker ro og fred, hvad må siges ikke er opnået med handlingen), og med den lukkede terrorlovgivning, der går uden om åbne retssager og kommunikation, er det tyske tilstande der praktiseres, nøjagtigt som over for en jødiske befolkning – udvisning uden begrundelser. I forbindelse med Vollsmosesagen begyndte dansk retspraksis at mudre til – og med den seneste sag er endnu et skridt til totalitærstaten tilføjet. Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Guillou´s "Fjenden i os selv" – der (desværre) ligner de danske terrorsager til forveksling.

"Statens sikkerhed" gør, at staten kan udelukke/mistænke og handle som staten finder det bedst – for staten. Har jeg som borger ikke ret til at vide, hvad der truer statens sikkerhed? Vil jeg som borger ikke føle mig mere sikker, hvis jeg vidste, at retssystemet inddrages og fungerer i ALLE sager. Jeg er som borger i Danmark aldrig blevet bedt om at tage stilling til mere overvågning, mindre retssikkerhed og beskyttelse med terror – det er noget justitsministeriet har indført ad bagvejen. Hitler og Stalin byggede deres regimer på frygt og uvidenhed – er vi (de?) i Danmark ikke på vej mod det samme? Jeg synes der er mange ligheder – og det er frygteligt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om