Friserne i os.
Jeg var egentlig lidt skuffet over, da jeg undersøgte vores rødder for et par år siden at de dybe rødder ikke endte i Marstal eller Arösköbing som Kaptain Clausen ,men tidlig i fortiden ændrede deres retning fra nord til syd, det viste sig at være sandt som gamle
Mary Oellerik fablede om, at vi ikke var Clausen`s men Claasens børn. Både Herman Anthon Thedens og Gertjen Claasen viste vejen ,det var mod sydvest vi skulle søge der hvor et af de ubændigste frihedselskende folkestammer Friserne hørte til. Et tilskud af polsk og spansk og ikke at forglemme nordjysk islæt gavner kun. Resultatet kan være sig bekendt.
Frihed under ansvar.
Vi render ikke efter hvensomhels der blæser i trompet , en- jeg vil sige medfødt social sans undersøger andres planer med os og gennemskuer dem før eller siden. Jeg har altid haft enstærk retfærdighedsans, det kostede mig kolossal overvindelse at demonstre butikstyveri af en klovnenæse for mine børn. Om det var opdragelse eller medfødt, jeg gik aldrig og pralede med mine færdigheder. Lidt naivitet var der ogsa jeg troede ind i en forholdsvis høj alder at verden var fyldt med sma Gerharder. Det kann give problemer ved senere ledelsesopgaver. Om det var i læretiden ,om det var i omgang med medmeneskerne , fik jeg en specielt opgave udførte jeg den under alle omständiheder. Jeg ungik at det kom til konflikter og foretrak evt.at give efter, men har aldrig været konfliktsky.
Frihed er ogsa at vælge sine kamerater, skønt jeg ikke var født med en guldske et eller anden sted, snart tværimod, kom jeg sammen med dem der havde mine interesser,standsforskelle beagtede jeg slet ikke. At yde noget for at nyde faldt mig helt naturlig. At elske frihed medførte til tider også at man kvittede et job og styrtede sig i noget nyt. Min aktive arbejdsliv var i en tid hvor man kunne vælge og vrage i tilbud måske havde jeg i dag tænkt anderledes. Angst for udfordringer havde jeg aldrig. At komme frem i verdenen var hos mig forbundet med ydelse. Da jeg somsagt til daglig ikke gik rundt og pralede var jeg ikke altid den person der fik overdraget de arbejder der katapulterede en fremad, men fik jeg chancen hviste jeg hvad det gjaldt og var resultat godt gav det mere respons .
Så meget har ikke ændret sig!
Nu gælder springet ikke mere mig. Jeg er sprunget nok, om jeg altid har naet den anden side rent skal andre bedömme. Man kann faktisk ikke springe over sin egen skygge men man kunne forsöge det . Der har väret tider hvor dem der prøvede det har svedt blod og fældet tårer,men opgive om det , -springet- ville være at opgive, for endnu engang at vende tilbage til mit liv, friheden og focere tvivlen og det fik jeg sort pa hvidt var en mine stärke sider.
Det du siger kunne jeg aldrig have formuleret så godt. Det gengiver i høj grad mine tanker og giver mig den maske forfænglige stolhed at der i mine børn og børnebørn kommer noget igen som friserne havde meget af, som jeg ville have gjort og som i kann gøre meget bedre, og som jeg slet ikke har nogen andel i.
Så spring
Jeg var egentlig lidt skuffet over, da jeg undersøgte vores rødder for et par år siden at de dybe rødder ikke endte i Marstal eller Arösköbing som Kaptain Clausen ,men tidlig i fortiden ændrede deres retning fra nord til syd, det viste sig at være sandt som gamle
Mary Oellerik fablede om, at vi ikke var Clausen`s men Claasens børn. Både Herman Anthon Thedens og Gertjen Claasen viste vejen ,det var mod sydvest vi skulle søge der hvor et af de ubændigste frihedselskende folkestammer Friserne hørte til. Et tilskud af polsk og spansk og ikke at forglemme nordjysk islæt gavner kun. Resultatet kan være sig bekendt.
Frihed under ansvar.
Vi render ikke efter hvensomhels der blæser i trompet , en- jeg vil sige medfødt social sans undersøger andres planer med os og gennemskuer dem før eller siden. Jeg har altid haft enstærk retfærdighedsans, det kostede mig kolossal overvindelse at demonstre butikstyveri af en klovnenæse for mine børn. Om det var opdragelse eller medfødt, jeg gik aldrig og pralede med mine færdigheder. Lidt naivitet var der ogsa jeg troede ind i en forholdsvis høj alder at verden var fyldt med sma Gerharder. Det kann give problemer ved senere ledelsesopgaver. Om det var i læretiden ,om det var i omgang med medmeneskerne , fik jeg en specielt opgave udførte jeg den under alle omständiheder. Jeg ungik at det kom til konflikter og foretrak evt.at give efter, men har aldrig været konfliktsky.
Frihed er ogsa at vælge sine kamerater, skønt jeg ikke var født med en guldske et eller anden sted, snart tværimod, kom jeg sammen med dem der havde mine interesser,standsforskelle beagtede jeg slet ikke. At yde noget for at nyde faldt mig helt naturlig. At elske frihed medførte til tider også at man kvittede et job og styrtede sig i noget nyt. Min aktive arbejdsliv var i en tid hvor man kunne vælge og vrage i tilbud måske havde jeg i dag tænkt anderledes. Angst for udfordringer havde jeg aldrig. At komme frem i verdenen var hos mig forbundet med ydelse. Da jeg somsagt til daglig ikke gik rundt og pralede var jeg ikke altid den person der fik overdraget de arbejder der katapulterede en fremad, men fik jeg chancen hviste jeg hvad det gjaldt og var resultat godt gav det mere respons .
Så meget har ikke ændret sig!
Nu gælder springet ikke mere mig. Jeg er sprunget nok, om jeg altid har naet den anden side rent skal andre bedömme. Man kann faktisk ikke springe over sin egen skygge men man kunne forsöge det . Der har väret tider hvor dem der prøvede det har svedt blod og fældet tårer,men opgive om det , -springet- ville være at opgive, for endnu engang at vende tilbage til mit liv, friheden og focere tvivlen og det fik jeg sort pa hvidt var en mine stärke sider.
Det du siger kunne jeg aldrig have formuleret så godt. Det gengiver i høj grad mine tanker og giver mig den maske forfænglige stolhed at der i mine børn og børnebørn kommer noget igen som friserne havde meget af, som jeg ville have gjort og som i kann gøre meget bedre, og som jeg slet ikke har nogen andel i.
Så spring
Kommentarer
Send en kommentar