Gå videre til hovedindholdet

8 minutters update


Torsdag morgen, solen står ind af vinduerne og gør det næsten umuligt at skærmen på den bærbare, det skal dog ikke afholde mig fra at opdatere hverdagslivet anno 2009.

Min arbejdsplan for 2009 er på plads - ganske acceptabel, om end jeg ikke får de akt-muligheder jeg havde håbet på. Den nye lærer-arbejdstidsaftale giver masser af muligheder for katedertimer, men de sociale funktionen er forsvundet - men, med 20 år på puklen kan det ikke bringe mit p... i kog - jeg løser naturligvis de opgaver jeg skal - ikke mere, ikke mindre. I aften er der skolefest - hele byen er på benene - og ud over teater og disco, serveres der øl og vin!  Det er mig meget imod at skolen, til børnenes skolefest... sælger alkohol af enhver form. Ud af områdets 7000 børn er mere end 1700 direkte berørt af alkoholisme i familien - og jeg har elever hvor hverdagen præges af, om far har drukket eller ej. Når så endelig vi laver en fest for børnene, sælger vi gudhjælpemig alkohol - absurt og ganske uacceptabelt. Jeg vil idag tale med ledelsen og bede skolebestyrelsen tage stilling til, om der i vores principper for skolen og virksomhedsplan skal stå - at alkohol er en del af skolens værdisæt. I forvejen er vi "udråbt" til sundhedsskole, med masser af daglig motion, mange aktiviteter og med fokus på trivsel - og så dette...holder ikke.

Pinsedagene er velkomne. Ud over fridagene, får vi oven i købet også en del sol - så mon ikke grillen tages i brug? Jeg har mit på plads, ro og ingen stress, Lones skole kører som en virksomhed i superdrift - overskud på over en mio. - fantastisk. Caroline er igang med projektopgaven og Christoffer giver i aften koncert med skolens kor - vi kan desværre ikke være med. 

Nå, nu må jeg forsøge at få Caroline op - og gøre mig klar til dagens "vandemne" - spild af vand...og tid....Ha det så godt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om