Gå videre til hovedindholdet

Det må være torsdag....

Op i r... med fredag den 13 - næh, hos mig er det torsdage - stort set dem alle, der gang på gang ødelægger mit humør. Lige nu ærgrer jeg mig over, at x-boxen ikke virker, og vi kan ikke finde kassen med garantien, min parabol spiller tosset og påstår, at jeg ikke har indsat et kort - og min bærbare er totslt i stykker - den kan ikke starte og melder, at den ikke kan finde en harddisk...æv, æv, æv...

Tordage er også de dage hvor jeg har undervisning til kl. 15 - og de to sidste lektioner er med skolens mest rædselsfulde klasse....altså lige pånær i mine timer. Efter en barsk start hos dem, har jeg via en række pædagogiske kneb og mange års erfaring fået dem 100% over på "min side" - så lektioner er den rene fornøjelse. Jeg er bare så træt om torsdagen - og især i dag. Klokken 5.23 ringede Stoffer, nu var han i Vostrup...og efter at have kørt Lone på arbejde, tog jeg turen omkring efterskolen og hentede italiensfareren hjem -- og så kørte jeg i skole. 

Efter mange uger med "stress", håndværkere og en deadline er der nu plads til at være træt - og det er jo i virkeligheden skønt. Når jeg har hentet kone-lone i Holsted i aften, står den på et par dage med ristet brød og smør - varme Hveder, uhmmm, krydret med en masse tv, lidt frisk luft i passende doser - og så en lang lur, formiddag, eftermiddag og den tidlige aften..

Fortsat god torsdag - og rigtig god weekend...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om