Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra oktober, 2009

Undskyld, det skulle have været kort...

Dengang jeg var ny og veluddannet, havde lærergerningen en status som ikke er den samme mere (se ovenstående autentiske billede fra spisefrikvarteret 1993) - og nu, hvor jeg er igang med en PD i fagdidaktik og evaluering, bliver det mere og mere klart for mig, at gerningen ikke mere kun er baseret på "de skønne unger" men også på akademisk fag(idiot)niveau. Det handler om mig selv og min rolle som formidler af det stof regeringen har målsat, i højere grad end om en almen uddannende og kompetanceskabendeFolkeskole, ikke skole for Folket, men folkets skole - altså et sted der skal afspejle og udruste unge mennesker med realkompetencer (noget de kan bruge). Altså kort fortalt - matematik som fag, ikke som led i dannelse. Altså, matematikken for matematikkens skyld - ikke for dannelsens skyld. Det er i og for sig ganske udmærket - såfremt det er de typer færdighedsprægede unge mennesker vi ønsker at bygge fremtiden på. Vi, i den nye folkeskole, skaber unge der er målrettede mod..

nedtælling en tilfældig onsdag....

kun 28 minutter igen..... lige nu handler det om evaluering og perspektivering af evalueringen.... vi er ikke lige helt enige. kun 27 minutter igen... diskussionen fortsætter, er evaluering på faget mere eller mindre politisk/strategisk??? kun 26 minutter igen... en evaluering kan have til hensigt at ændre - via fx. en ændring i fagindholdet. kun 25 minutter igen.... der er også andre perspektiver....hvad, hvorfor og hvordan vil man evaluere??? Evalueringer skal designes til det man ønsker at evaluere ( fx. evaluering til mig, er nødvendigvis ikke brugbart som evaluering til elever.... 24 minutter.... samtale om fg- og mg- regneprøverne. 23 minutter... mange evalueringer viser mangler, ikke fremdrift!! Nogle klarer sig godt, nogle klarer sig dårligt - hvad skal vi med det? Ved vi det ikke i forvejen??? 22 minutter hovsa, hvor er de 8 matematikfaglige kompentencer? 21 minutter dårlige evalueringserfaringer - ligegyldighed overfor evaluering? Nu må jeg heller følge med i matematikfaglig

På skolebænken..

Back to school... Første dag som "elev", foretrækker selv studerende, på min pædagogiske diplomuddannelse i Fagdidaktik og Evaluering. Møde klokken 9.00 og fri klokken 14.30 - i 6 uger. Og der sidder man så - bænket som for 150 år siden, og hører om læring, didaktik, evaluering, målsætninger, fælles mål, relationer, videnskabsteorier, etc. - og "nyder" den teoretiske tilgang til god undervisning. Tænk, ingen elever de næste 6 uger, ingen forældremøder, ingen konflikter - kun fordybelse efter egen interesse. Og....reflektioner over egen praksis....og.... jo mere man lærer, jo mere opdager man, at man ikke kan...

Uge 42 - ciao

Så er det søndag aften. Ikke bare en træls søndag, men en endnu mere træls søndag aften fordi det er den sidste i ferien - den længe eftertragtede og hurtigt overståede efterårsferie. For en gangs skyld levede vi op til målsætningen (se tidligere indlæg) - og vi har hygget, spillet, sovet, klippet hæk etc - og nået alt det vi ville. Alligevel er det træls og irriterende at det er gået så hurtigt. Imorgen står den igen på rutiner, lektier, indkøb i sidste øjeblik, unger, kolleger, regnvejr og lektier i hobetal (jeg skal igang med PD) - mens vi igen ser frem til næste ferie - juleferien, ahhh. Nå, pyt - det går jo nok alt sammen - og det er snart weekend....:-)

Fra dagens udgave af Urban...

Glotze 2

Tiende dag I går var Lieschen Müller et synonym for en person der var lidt dum og kun tœnkte på sin egen fornøjelse. Lidt krävende tankevirksomhed var ikke noget for „Lischen Müller“ man brugte hendes navn altid som den udannede (Bildungsfern) kvindelige pedant til „Otto Normalforbruger. Dagens Nobelprismodtager i litteratur hedder Herta Müller. Jeg må indrømme der dannede sig et stort spørgsmålstegn i mit hovede da jeg hørte det og tœnkte omgående på hende -den anden Müller. Aldrig har jeg hørt hendes navn før ej heller har jeg lœst , set eller hørt omtale af hendes person. Stolt forkynder massemedierne om den tyske litteratur Nobelpristager. og meddeler at hun var nomineret til en tysk litteraturpris. Sådan kan det gå.

Huskeseddel uge 42

Umweltverseuchung

Niende dag Dagens ration: om morgenen : 45 ml Natriumhydrogenphosfat Dinatriumhydrogenphosfat 12 Natriunbenzonat 6 mg Phenproumon 2,5 mg Ramipril 12 mg Hydroclorothiazid 2,5 mg Bisoprololhemifumarat 80 ml Enoxaparin-Natrium 1000 mg Arnoxillin-Trihydrat 500 mg Clarithronmycim 40 mg Pantoprazol-Natrium 1,5 H2O om aftenen 2,5 mg Ramopril 12 mg Hydroclorothiazid 10 mg Simvastatin

Denne uge indlæg..

Jeg får faktisk ikke blogget noget som helst, nogen som helst steder - det ærgrer mig, men jeg synes ikke jeg kan finde et forum hvor det er værd at ytre sig. Enten bliver det for rabiat eller for socialt - hvor faen brokker brokhovederne sig? Her er mine indlæg der aldrig blev skrevet... Denne uges blogindlæg.. Kan man være ansvarlig uden ansvar? - Søren Gade som chef for en flok løgnhalse – uden konsekvens? Hvor mange liter koster det at fylde den op… - Obama i København. Pinlig hvad man kan læse på FB.. - Forbrydelsen 2, ser alle det lort? Hurrafodbold - FCK i Euroleague. Bekræftelse…tæsk lærer ingen noget som helst. - SPD´s tæsk i det tyske valg Taberne vinder.. - Skal du i medierne, skal du være fed, dum, grim, enlig 14-årig mor eller dum på en øde ø. Retfærdigt valg. - Rios sejr om OL – en sejr for gadedrengen i slummet? Fri os fra det onde… - Endelig en dansk film uden folkekomedielementet som trøstende afslutning. S

Beklager....mere politik

Uden på nogen måde at sympatisere med de metoder RAF benyttede sig af i 70´ernes Tyskland, begynder jeg efterhånden bedre og bedre at kunne sætte mig ind i deres, terroristernes, tankegang omkring en ”fascistisk demokratisk” stats håndtering af lov og ret – og den modstand de mente der måtte gøres. Og uden videre befinder jeg mig i Danmark, i 2009, og gør mig nogle overvejelser omkring statens håndtering af min retssikkerhed, rigets sikkerhed, mediernes frihed og ”udsatte” gruppers efterhånden åbenlyse diskrimination. På samme måde som de kommunistiske lande i deres sidste fase var overvågningsstater, diktaturer, synes det som om at demokratiet i sin nuværende form er på vej i samme retning. Er demokratiet i virkeligheden et udviklingstrin under kommunismen, diktaturet, som Karl Marx teoretiserede om? Er vores yderliggående demokrati ikke så langt ude, at det uden at skulle strække sig, kan nå det socialistiske diktatur og benytte sig at samme styringsmekanismer? Jeg synes det fakt