Gå videre til hovedindholdet

På skolebænken..


Back to school...

Første dag som "elev", foretrækker selv studerende, på min pædagogiske diplomuddannelse i Fagdidaktik og Evaluering. Møde klokken 9.00 og fri klokken 14.30 - i 6 uger.

Og der sidder man så - bænket som for 150 år siden, og hører om læring, didaktik, evaluering, målsætninger, fælles mål, relationer, videnskabsteorier, etc. - og "nyder" den teoretiske tilgang til god undervisning. Tænk, ingen elever de næste 6 uger, ingen forældremøder, ingen konflikter - kun fordybelse efter egen interesse.

Og....reflektioner over egen praksis....og....
jo mere man lærer, jo mere opdager man, at man ikke kan...

Kommentarer

  1. Har du ikke en masse pædagogik og didaktikbøger jeg kan låne???

    SvarSlet
  2. Måske? Om afstraffelse eller indoktrinering??

    SvarSlet
  3. Næh, bare hvad det er?? Jeg fatter ikke en skid af den akademiske læsning - har været praktiker i 20 år. teori er væk.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om