Familiedagbog

R.I.P

Lige nu læner jeg mig veltilfreds tilbage i sofaen og tænker, "pyh, det var det rette valg du foretog i sin tid" – da jeg valgte at skifte arbejdsplads. Det var det rette, det rigtige og på længere sigt det klogeste jeg kunne gøre. Men tro mig, det var ikke nemt, hverken at skulle forlade den arbejdsplads man havde været en del af i næsten 20 år og hvor alle ens gode venner var en del af hverdagen – til fordel for en ny kultur, en ny (gammel) måde at tænke pædagogik på og et sted hvor man i kraft af sin beliggenhed, sidestiller det med kvalitet! Jeg har netop talt med en kollega fra gamle dage. En af de ærlige kolleger, en der siger tingene som de er og som jeg naturligvis også havde faglige kontroverser med før. Hun fortæller om en hverdag der til forveksling ligner den jeg stod af overfor. En hverdag præget af langtidssygemeldinger, utilstrækkelige resurser og mangel på fælles fodslaw. En hverdag hvor det gælder om at "overleve", hvor afdelingerne ikke kommuni

Så er endnu en weekend "overstået", nærmest veloverstået - som oftest. Det er ikke den store aktivitet der har præget de seneste dage, vi restituerer som en slidt cykelteam, dog uden blodposer og hostemedicin, vi flader bare ud. Jeg har brugt en del tid på at spille "batlefield 2", et fantastisk krigsspil, med super grafik, gode baner og en masse superafvekslende baner - bravo. Caroline har brugt weekenden på fest og dansk stil, Christoffer på matematikopgaver og Lone på lederkursus, og er lige nu afsted med ministeriet - af og til priser jeg mig lykkelig for at være "almindelig" lærer. Ugen der ligger foran ser truende ud. Møder hver eneste dag, masser af ting man skal tage stilling til og masser af unger der forventer, at være det vigtigste i livet - af og til er det lidt utrolig så opmærksomhedskrævende nutidens skolebørn er - de er centrum, alt andet er sekundært, ret svært at "handle" når der er 24 i klassen. Nå, i virkeligheden er der

Hvad eksperterne siger, ved jeg ikke..men jeg har da et bud. Umiddelbart synes jeg det er uhøfligt ikke at præsentere sig med tilhørende "virksomhed", såfremt man præsenterer sig i forbindelse med sit job. Når jeg ringer til forældre, præsenterer jeg mig altid med "lærer på…." eller "klasselærer for…" og ikke bare som "hej, det Thomas…". Måske er det fordi man ønsker at fremtræde som personen, frem for firmaet, når man præsenterer sig som en gammel ven. Af de utallige mails jeg dagligt modtager, er der masser af dem hvor afsenderen er "Pia, Maren, Gitte etc" og når jeg åbner mailen, er det HVER gang fra et eller andet bingo-reklame-fidus-firma, og selvom jeg tituleres med "Hej Thomas" og afsluttes med "kærlig hilsen fra…" er det på ingen måde personligt.

Da jeg for hundred aar siden var "repräsentant" for ICMöller,ABB präsenterede jeg mig som fölger:" God dag, mit navn er Gerhard Clausen fra firmaet blabla.. I dag hörer og ser jeg folk präsentere sig: " Jeg er Laurits Rassmussen, God dag." Er det förste blevet gammeldags og hvad er forskellen ? Hvad siger eksperterne?

Og så er mandagen klaret igen, helt uden splinter og andre irriterende småtterier – faktisk gik det overraskende nemt på arbejde i dag… gad vide hvad jeg har overset eller glemt… Og weekenden er brugt på lommetørklæder, skoldhed the, halspastiller og uldundertøj, efter jeg fredag blev angrebet af en særdeles barsk og hårdfør snue a la clausen, med tilhørende rød næse, nys og ynkelighed. Vildt træls at bruge weekenden på at blive klar til mandagen. Og det sidste forældremøde på datterens skole er overstået, med samme indhold som de ni foregående år og er dette billedet af dagens fokkeskole, kan jeg godt forstå at mange vælger den fra. I øvrigt handlede det om karakterer, eksamen, det vigtige fremtidsvalg – og bla. bla – ikke et ord om lyst, engagement eller livskvalitet. Og som jeg læste på en blog; "Det må være svært at være både katolik og bøsse?", "næh, ikke så svært som at være Jehovas vidne og vampyr…" Og nu regner det igen – jeg er ved at blive van(d)v

Bortset fra det ustadige vejr som vi har haft i de seneste tre uger, løber livet som det plejer her nede i Walkendorf. I perioder med regn er der absolut stillhed, så når solen kommer frem skal alt høstmaskineri du på slagene igen og så bliver der rushour pa vejene af mejetærskere traktorer og jeeps. I sidste uge fik jeg endelig min cykel til smeden i Tessin. Fredag var den færdig og jutta kørte mig til byen, jeg ville køre den hjem til Walkendorf. Der er cirka 15 kilometer vejret var disende med småregn, men hvor var det dog en herlig tur hjemad, jeg tog hele vejen i et ridt og skulle kun en gang af sadlen på grund af stigningen ved Walkendorf Ausbau, en god bakke i fjerde kategorie ,jeg skulle sunde min ende lidt så videre ,jeg kørte hver meter af strækningen. At jeg næste dag var lidt øm forskellige steder på kroppen siger sig selv, det er endnu lidt uvandt efter en lang pause hvor motorbiken jo kører af sig selv. Lørdag fik jeg kort af Lukas Clausen på Cypern som jeg glædede mig

Der er nogle dage….hvor man bare ønsker man var blevet under dynen. Dagen i dag kunne passende have været så en. Dagen forløber rutinemæssig indtil 7.52..hvor Caroline kommer i tanke om, at hun har en aftale hos tandlægen – og det "pisser" ned og jeg har travlt, så aftalen droppes. Jeg kommer til skolen og da jeg parkerer mærker jeg pludseligt, at min servo står af. Kareten er næsten ikke til at drive ind i båsen – MØG. Jeg havde haft det på fornemmelsen, de seneste uger har den mistet servo ved lavt omdrejningstal – såhhh. Skoledagen går sin gang og jeg sender en sms til Lone, der beretter om bilen, servoen og mine tanker om at skulle fra landsbyen på en eller anden måde. Og så netop i dag, hvor jeg har en "røvfuld" at forberede til i morgen. Jeg får svar fra Lone, der fortæller; "bilen er på værksted, mine bukser er revnet, de regner helt vildt og en lærer en langstidssygemeldt". Typisk ledere, de skal altid overgå os andre.. Altså, jeg i Pjedsted og Lon

Så er man kommet i gang. I dag havde jeg mine første 3 lektioner i 3.klasse, i matematik, en overvældende pstart. Hvor meget kan de, hvordan arbejde det, er der stof nok??? Det var det. Det var 3 forrygende timer og vi nåede ikke ret meget – men lavede masser af matematik… uden det blev opdaget. Jeg arbejder meget på at afmystificere faget. Matematik har status af terperi og skaber ofte konflikter ved lektielæsningen om aftenen – unødvendig i 3. klasse, derfor lægger jeg meget op til at det skal være sjovt, trygt og kreativt – med masser af gentagelser og naturligvis øvelser i det der skal læres. Den udforskende og innovative tilgang er noget jeg gerne vil have eleverne får – så bliver faget til det nemmeste i verden – for der ikke så meget at diskutere, rigtigt eller forkert. Mine stemme er dog lidt øm, det er længe siden jeg har undervist i 6 lektioner, stemmen skal lige vænnes til igen… Mine fag i år er; Matematik og klasselærer i 3 klasse. Historie i 3.kl, 4.kl, 5.kl og na

Så går den ikke længere – ferien er ovre og hverdagen truer. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har været så langt væk fra arbejde som denne sommer. Første dag i ferien lukkede jeg min arbejdsmail, min arbejdstelefon og smed alle mine papirer i kælderen – og har ikke rørt, set eller tænkt på arbejde et sekund siden. Nu skal jeg til møde om et par timer, der skal lægges årsplan i matematik og senere i eftermiddag skal hele "holdet" samles til en teambuildingseance på Trelde Næs, med træklatring og efterfølgende sandwichs – og jeg gider ikke. I morgen er der tre møder på agendaen og i overmorgen står ungerne klar til at modtage viden og visdom. Det har været en god sommerferie, vi har oplevet og nået en masse, kun vejret har været lidt ynkeligt, på nær en uges tid med regulær varme. Vi havde vores, snart obligatoriske, uge på Kreta og en masse gode ture rundt i landet. Vi har grillet og hygget, bygget og malet smidt ud og købt ind, vi har set tv til klokken 03 om natten, læ

Du ønskes en dejlig dag og til lykke med fødselsdagen. Alle os fra Franneren.

                                Tillykke med dagen. Jan Thomas Clausen.

Bare en lille historie fra Danmark og vores gode politikere... .HER:

FREMAD MOD FORTIDEN:1984 Gerhard Clausen formidler den danske varmeproducerende industri kendskab i moderne varmefordeling. Gerhard Clausen er distriktschef hos I.C.Möller og betjener omraadet: Sydsjälland,Fyn og Öerne samt dele af Midtjylland og Sydjylland. Han er 45 aar.Han er gift med Birgit og har tre börn, Thomas, Ann Charlott og Sören.

Man er aldrig for gammel til at lære - så derfor fik jeg i dag sammen med en kammerat vores første lektioner i Yong Tjun/Heinrich Pfaff skolen. Og som jeg havde forstillet mig var jeg selvfølgelig et naturtalent - jeg brækkede ingen knogler eller kom til skade på anden vis. Så hvis i en dag ser en mørk skygge hoppe rundt på tagene eller en silhuet liste omkring,så er det muligvis mig. "Knowing others is intelligence; knowing yourself is true wisdom" :)

Tak for sidst....