Gå videre til hovedindholdet

Ferien er slut, æv...




Så går den ikke længere – ferien er ovre og hverdagen truer. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har været så langt væk fra arbejde som denne sommer. Første dag i ferien lukkede jeg min arbejdsmail, min arbejdstelefon og smed alle mine papirer i kælderen – og har ikke rørt, set eller tænkt på arbejde et sekund siden. Nu skal jeg til møde om et par timer, der skal lægges årsplan i matematik og senere i eftermiddag skal hele "holdet" samles til en teambuildingseance på Trelde Næs, med træklatring og efterfølgende sandwichs – og jeg gider ikke. I morgen er der tre møder på agendaen og i overmorgen står ungerne klar til at modtage viden og visdom.



Det har været en god sommerferie, vi har oplevet og nået en masse, kun vejret har været lidt ynkeligt, på nær en uges tid med regulær varme. Vi havde vores, snart obligatoriske, uge på Kreta og en masse gode ture rundt i landet. Vi har grillet og hygget, bygget og malet smidt ud og købt ind, vi har set tv til klokken 03 om natten, læst bøger og gennemført spil på konsollerne. Vi har besøgt og været besøgt – det har været skønt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om