Der er nogle dage….hvor man bare ønsker man var blevet under dynen. Dagen i dag kunne passende have været så en.
Dagen forløber rutinemæssig indtil 7.52..hvor Caroline kommer i tanke om, at hun har en aftale hos tandlægen – og det "pisser" ned og jeg har travlt, så aftalen droppes. Jeg kommer til skolen og da jeg parkerer mærker jeg pludseligt, at min servo står af. Kareten er næsten ikke til at drive ind i båsen – MØG. Jeg havde haft det på fornemmelsen, de seneste uger har den mistet servo ved lavt omdrejningstal – såhhh.
Skoledagen går sin gang og jeg sender en sms til Lone, der beretter om bilen, servoen og mine tanker om at skulle fra landsbyen på en eller anden måde. Og så netop i dag, hvor jeg har en "røvfuld" at forberede til i morgen. Jeg får svar fra Lone, der fortæller; "bilen er på værksted, mine bukser er revnet, de regner helt vildt og en lærer en langstidssygemeldt". Typisk ledere, de skal altid overgå os andre..
Altså, jeg i Pjedsted og Lone i Holsted – Bravo, vi er hvor det sker.
Da jeg får fri, og efter at have talt med vores Pedel, de ved jo sådan noget, sætter jeg mig i Golfen, starter den – og kan mærke, at der er servo – og med en drenget begejstring, drøner jeg ud af byen og kommer sikkert hjem til den trygge garage. Lone ringer nogle timer senere og beretter, at bilen er lavet – det var tændingssystemet, tændrør og andre småtteriet, der havde gjort Seaten ukampdygtig til morgen. Alles Funktioniert wieder…
Familieidyllen vender tilbage, vi slipper med et par tusinde og skrækken – det havde også været for meget om….
Kommentarer
Send en kommentar