Gå videre til hovedindholdet
Christoffer ringer kort efter toget mod Struer er kørt søndag aften. "Jeg har glemt min iPad"...
Caroline sms´er mandag formiddag fra BGI,"Jeg har glemt min skoletaske"...

Nu er det jo ikke sådan at jeg skal snøre skoene eller give dem vanter på mere, men det snerper derhenad. Med voksne børn, får man ikke mindre at gøre, det er bare andre ting der skal gøres. Hentes, bringes, og tilbage igen. Købe på nettet, tage med fra Fakta, købe vinterstøvler, betale abonnement til mobilerne, huske aftaler, mane til moderat akoholforbrug etc. Jo, man er far for livet.

Kommentarer

  1. NU VED JEG IKKE HVAD DIN MOR SIGER
    MEN JEG MENER VORES BÖRN VAR TIDLIGT SELVSTÄNDIGE ELLER VAR TVUNGEN TIL DET AF OMSTÄNDIGHEDERNE
    NU FANDTES DER DENGANG HVERKEN MOBILTELEFONER(*) NOK COMPUTER SOM JERES BÖRN I DAG BENYTTER.
    DET ER NOGLE AF DE TING FREMSKRIDTET EFTERLADER TIL FORÄLDRENE, ELLER?

    SvarSlet
  2. Jeg blev ikke pædagog af lyst men for at finde ud af mig selv. De forbandede 80ère:)

    SvarSlet
  3. Der kan man se.....
    for mig var firserne den absolute lykkelige tid i mit liv....
    men selvfölgelig set med mine öjne tänkt med min hjerne, som thimsen sagde: tro ikke det du föler og ser er virkeligheden.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om