Gå videre til hovedindholdet

1.


Så blev den første arbejdsdag i 2012 - og den lignede til forveksling en lignende mandag i 2011. Det var lidt hård at stå op klokken halv syv, ved slet ikke hvordan jeg skal komme op klokken halv seks når Lone starter på torsdag. Efter en kop kaffe opvarmet i mikroovnen og den korte nyhedsoversigt via teksttv var det tid til at finde skoletasken og overveje dagens opgaver. Det var hurtigt klaret, morgentoiletten ligeså og klokken lidt i otte startede jeg Seat´en, kørte forbi tanken for lidt 95 og dryssede mod arbejdet. Efter det obligatoriske godt nytår og godmorgen stor den på klassens tid. Næsten alle elever var mødt, ovenikøbet også en af dem der var meldt ud før ferien (uden pæne ord fra forældrene), så han følte sig ikke så godt tilpas. Det fik jeg ham til og snart gik snakken om julegaver og nytårsaften. Derefter var jeg vikar i billedkunst, en dejlig nem tjans i en klasse jeg kender særdeles godt. To dansktimer blev klaret, læsebog og arbejdsbog samt nytårstegning, så var den hjemme. Gårdvagten var behagelig, mange unger kom forbi for at få deres lille snak og blive set. De fleste var glade for at komme i skole, men noget trætte. Efter pausen stod den på historie - Kalmarunionen, ikke verdens mest spændende, men med udgangspunkt i statsministerens nytårstal og Danmarks formandskab, kom vi dog godt igang. Hvem i kommunen der har beslutte at man skal starte den 2. er mig en gåde. Rent pædagogisk har det ingen effekt, børnene er meget trætte og en ekstra dag for at få vendt døgnrytmen ville have været mere effektiv. Klokken 13 var jeg i bilen, nød at der ingen møder var - og drønede hjem.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om