Familiedagbog

Kære Nancy og Sigurd,                 31.08.12 tak for invitationen til sammenkomsten i Gimsing Sognegård   i anledning af Sigurds 90 års fødselsdag den 23.september fra klokken 13. I kan tro vil gerne havde   været med til denne sammenkomst.   Desværre må vi dennegang passe´og melde fra. Jutta er i følge af sin sygdom siden Juli i „chemo terapi facen“. Det tager beslag af hele hendes modstandskraft. Den 23 august fik hun pakke nr.3   og den 4.og sidste følger midio september. Belastningerne efter hver infusion opsumeres, så der går nok et stykke hen oktober før hun er kan stå oprejst igen. Vi er overbevist at denne kur nok skal hjælpe og ser frem til et gemsyn i en forhåbenlig ikke så fjern fremtid. Jutta og Gerhard.

Tirsdag aften var Caroline, Christoffer og jeg en tur i Parken for at opleve Coldplay - tidens hotteste band - og sikke en oplevelse det blev. Koncerten var fantastisk, fra første til sidste sekund blev der serveret perfekt musik og et enestående sceneshow med effekter der fik øjnene til at rulle i begejstring. Ved indgangen fik man udleveret et lille armbånd - og da den første sang satte igang, begyndte alle 50.000 armbånd at blive i alverdens farver, og skabte en fortryllende stemning fra første sekund. Vi havde gode pladser og oplevede årets koncert, intet mindre. At turen derover blev skæmmet af elendige parkeringsforhold (510 i bøde), 25 min. kø på Storebælt kl. 02.00 om natten (!!!??) og kun to timers nattesøvn inden den stod på job igen, skal ikke tage noget som helst fra oplevelsen - wauw. Ellers er alt ved det gamle. Caroline giver den en skalle på HHX og er faldet godt til, Lone er på kursus med UVM, og Christoffer arbejder konstant, enten som vikar i skolen, som pædagogm

Tiden gaar hurtig,- August blev des längere han var her enbehagelig  ven. Nu er han paa vej ud i historien hvem ved hvad vi saa faar?. (Sep...) Jeg nyder disse sidste dage, mine cykleture gennem landskabet udvides daglig , först saa jeg de store mejetärsker rasere markerne, ind imellem blev forar- bejdet til plöjning udfört, nu höstes kartoffelmarkerne og kun majsen staar tilbage. Der er dog ogsaa marker der ikke höstes mere men forsynes med aluminiumtavler der udrettes mod solen sättes paa stativer der fölger landskabet og nu skal producere energie , medens faar og beder holder ukrudtet lav under stativerne. Fagre ny verden, börn fra storbyen vil snart ikke kende en bölgende kornmark mere. Denne kaprifolium har blomstret i min have nu maa den sprede lidt  duft fra mit skrivebord    

Dette er mit 5 forsøg denne morgen (formiddag) på at få sammensat et blogindlæg, der ikke bare er en opremsning af, hvor meget vi har arbejdet den seneste uge og hvor trætte vi er. Problemet er, at vi har har gjort andet den seneste uge end at arbejde. Så det er nok alligevel hvad indlægget kommer til at dreje sig om, igen. Først og fremmest er Christoffer kommet igang. Ud over sit SFO job dagligt fra 13 til 17, har han også fået en masse vikartimer i skolen, ja, jeg er kollega med min egen søn, hvilket gør mig lidt stolt. Når han så er færdig i skolen, er der vagterne på q8 (vi tanker ikke andet mere). I torsdags fik han 5 vikartimer som lærer til kl. 13, så tog han i SFO til 17 og på q8 til 23.45. Næste morgen igen som lærer til 13 og så sfo til 17 - og så kunne han gå på weekend. Torsdag arbejdede han 16 timer og igen 10 timer fredag. Det er lidt hårdt ved “erasmus montanus”, men han nyder hvert sekund og især tanken om den kommende lønchek glæder ham - han tjener godt 110 i timen

Tredie dag i træk med temperaturer omkring 32-35 grader. Om natten eller mod morgen formidable tordenbyer. Skönt når man har kolde colaèr

Christoffers Opel Vectra 1,8i Lys og grill lørdag aften med Søren, Lotte og Steen.

                                          Giv ham en röd naese

Dagens program: 04.10 - vække Christoffer 04.40 - køre Stoffer på job 05.25 - vække Lone 06.05 - køre Lone på banegården 06.15 - vække Caroline 07.04 - køre Caroline på banegården 08.45 - køre på arbejde, tanke undervejs 08.15 - fagdag med 5 times idræt 12.00 - Christoffer kører til job nr.2 13.00 - Christoffer i SFO 13.30 - hente Caroline på IBC i Kolding 14.00 - hente ny (gammel) bil 16.15 - hente Lone på banegården 16.45 - hente Christoffer i SFO 17.00 - hente Christoffers bil hos forhandler 17.30 - weekend

S å er det hverdag igen, næsten... Klasseværelset står klart til det store indryk på onsdag, hvor en masse ferietrætte elever glæder sig til at komme igang. Min lyst er begrænset, men efter 21 år er et nyt skoleår efterhånden rutine. Lone er også i fuld gang og tager hver morgen sit tog kl. 6.15, snart er Caroline også storbruger af DSB, hun starter på IBC Kolding, HHX, i morgen. Christoffers tid som ledig var en kort fornøjelse. Han har fået job på Q8 på vejlevej - og går også som pædagogmedhjælper i SFO på Fællesskolen, hvor han startede idag - det var vist ikke så hårdt at spille bordfodbold og tegne med ungerne.  Huset er igen fyldt - alle er igang, sommerferien er overstået, og vi ser allerede frem til den første weekend. 

OL i London er snart overstået og det er vel også godt nok. Medaljemæssigt har det været et godt OL for Danmark, nok det bedste medaljemæssigt siden man sidst var i London i 48. Om de danske deltageres præstationer gider jeg ikke ytre mig. Chefen for hele OL-biksen vil sikkert udtale noget i retning af “the best games ever...” i sin afslutningstale - men deri er jeg ikke helt enig. Konkurrencerne har været gode, atletikken har været interessant (som altid) og det har især været rart, at man ikke har skullet sidde op hele natten for at kunne følge med. Åbningsceremonien var ok, lidt rodet og temaløs, men fed musik og god stemning - sådan bliver afslutningen sikkert også. Flammen på stadion minder mere om et lokalt lejrbål og det må være lidt skuffende for London´erne, at de ikke kan se flammen ud over byen - det er lidt “fesent”.  Jeg synes det største problem har været formidlingen af sporten på - især tv-billederne har været rodede. I mange løb på stadion har man set vindern

Det første møde og det første kig ud af vinduet.

                                                 Igen en födselsdag , en ny omgang .                                                  Nyd din 3 minutters pause nu, det                                                  er livets beste tid. Tillykke med dagen.

                                          8 - 16 km udsögte ture gennem mark og skov alt                                           efter lyst, lune og behov.

Mange danske atleter render rundt som ”tudefjæs” i disse uger – køen er lang og undskyldningerne bliver tyndere og tyndere – og alligevel accepteret af medierne, især tv2, der bygger deres tv på følelser og sensationer.  En svømmers dragt revnede 10 minutter før starten af en finale, og et gav naturligvis stress, hvem vil svømme med bar røv – men at omklædningen skulle være årsagen til at der manglede kræfter til sidst er da lidt tynd. Tænk hvis jeg lavede dårlig undervisning og gav en ustrøget skjorte skylden… Vores kvindelige badmintonstjerne røg også ud til en indisk spiller. Kampen var rædselsfuld og danskeren spillede som om det var fjerbold i haven. På et tidspunkt i 2. sæt synes hun at hun bliver bortdømt, og det bliver så årsagen til at hun taber. Det æder medierne råt, og ingen kritiske røster om hendes elendige spil, hendes mange nerver og at det var fortjent at hun tabte. Øverst er vores kvindelandshold i håndbold – der spiller dårligt, uengageret og med meget