Gå videre til hovedindholdet

OL status


OL i London er snart overstået og det er vel også godt nok. Medaljemæssigt har det været et godt OL for Danmark, nok det bedste medaljemæssigt siden man sidst var i London i 48. Om de danske deltageres præstationer gider jeg ikke ytre mig.

Chefen for hele OL-biksen vil sikkert udtale noget i retning af “the best games ever...” i sin afslutningstale - men deri er jeg ikke helt enig. Konkurrencerne har været gode, atletikken har været interessant (som altid) og det har især været rart, at man ikke har skullet sidde op hele natten for at kunne følge med. Åbningsceremonien var ok, lidt rodet og temaløs, men fed musik og god stemning - sådan bliver afslutningen sikkert også. Flammen på stadion minder mere om et lokalt lejrbål og det må være lidt skuffende for London´erne, at de ikke kan se flammen ud over byen - det er lidt “fesent”. 

Jeg synes det største problem har været formidlingen af sporten på - især tv-billederne har været rodede. I mange løb på stadion har man set vinderne og så er der blevet klippet til billeder af publikum (hujende og engelsk malede i ansigterne) og så tilbage til vinderne med de obligatoriske flag om skuldrene (kan det ikke snart forbydes) på bekostning af de deltagere der kæmper om pladserne. Feks i gårsdagens ti-kamp, hvor man ikke viste løberne der kom fra plads 5, men i stedet fokuserede på dem der var i mål. Det er for dårligt og ligner mere en promotion og hype omkring stemningen i London frem for deltagelse. Det har været meget generelt for alle discipliner at man har fokuseret meget på vinderne og publikum og ikke på alle deltagere. I svømning vil jeg gerne se alle komme i mål inden der klippes væk, det samme i cykelløb mv. 

Det har gjort, at mange af de sjove og uforglemmelige øjeblikke er blevet siet fra. Feks den somaliske kvinde der kom meget sent i mål på 400 meter, langt efter de andre, men det måtte ikke vises, for man vil ikke gøre nogen atleter “til grin”. Det er misforstået hensyn, hun er en del af sporten og OL, og hvorfor skal man sies fra fordi man ikke er ret god? Hvordan vil man hylde mangfoldigheden og deltagelsen, når man ikke viser mangfoldigheden? Så dette OL er OL uden “tabere”, ingen vaklende maratonløbere, ingen styrtende kvinder på cykler, ingen spydkastere der kastede 19 meter (det gjorde en engelsk kvinde faktisk). OL har skulle udstilles som et glasbillede af glæde og sejr, mens man har hylder mangfoldigheden - dobbeltmoralsk. 

Oveni har der været meget debat og røre om aktiv deltagelse og om at vinde for enhver pris. I badminton blev 8 atleter suspenderet fordi de spilede efter at tabe, det ville give dem en bedre lodtrækning fremover, da de allerede var kvalificeret. Det skete også for en arabisk løber, men han blev taget til nåde og vandt senere guld. Og hvad med Bolt,superløberen, han gav da ikke fuld gas i semifinalerne over 100 meter.... Nej, det holder ikke når konkurrencerne er opbygget således at man kan vide ved at tabe. Der har været grelle eksempler i cykelsport, sejlsport og brydning mm. Hvis OL skal bevare sin troværdighed skal reglerne være klare.

OL er snart overstået. Sporten har været fantastisk, organisationen sikkert god nok, men London vil ikke stå som noget særligt, det synes jeg OL i Kina var bedre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om