Mange
danske atleter render rundt som ”tudefjæs” i disse uger – køen er lang og
undskyldningerne bliver tyndere og tyndere – og alligevel accepteret af
medierne, især tv2, der bygger deres tv på følelser og sensationer.
En
svømmers dragt revnede 10 minutter før starten af en finale, og et gav
naturligvis stress, hvem vil svømme med bar røv – men at omklædningen skulle
være årsagen til at der manglede kræfter til sidst er da lidt tynd. Tænk hvis
jeg lavede dårlig undervisning og gav en ustrøget skjorte skylden…
Vores
kvindelige badmintonstjerne røg også ud til en indisk spiller. Kampen var
rædselsfuld og danskeren spillede som om det var fjerbold i haven. På et
tidspunkt i 2. sæt synes hun at hun bliver bortdømt, og det bliver så årsagen
til at hun taber. Det æder medierne råt, og ingen kritiske røster om hendes
elendige spil, hendes mange nerver og at det var fortjent at hun tabte.
Øverst
er vores kvindelandshold i håndbold – der spiller dårligt, uengageret og med
meget lavt teknisk niveau. Gang på gang hypes de som ”darlings” og enhver
scoring fejres som en medalje. Når de taber en bold eller ikke gider løbe de
sidste tunge meter, ytres der intet kritisk i tv. Man tier blot. Ingen må
kritisere.
Verdens
bedste tennisspiller fik klø – endda et æg – og Wimbledons bane fik skylden!!
Af alle steder i verden. ”Guldfireren” fik bronze – det var vindens skyld – den
blæste åbenbart kun på bane 3. Bueskytterne fejlede totalt, det var fordi det
regnede på dem og ikke på modstanderne der stod 2 meter derfra. De samme
bueskytter røg ud i den individuelle turnering, men de var tilfredse for de
havde nået deres seedning. Derfor kunne de så tillade sig at vinde og pjatte
med tilskuerne mens de tabte til lavere seedede mexicanere – der så vandt
bronze!
Med
henvisning til overskriften må jeg undre mig. Det er den sidste ”smerte” der
mangler, den sidste vilje. Det er OL og alle atleter vil give ALT, derfor er
det ikke altid nok at ”give sit bedste”, der skal noget ekstra til. Det ekstra
er der mange der ikke yder og så giver de i stedet omgivelserne skylden. Tag
dog et nederlag som en del af det af dyrke idræt og lad undskyldningerne blive
syd for grænsen – det er ulideligt at se og høre på.
Kommentarer
Send en kommentar