Gå videre til hovedindholdet

Dag 1


Så er det hverdag igen, næsten...

Klasseværelset står klart til det store indryk på onsdag, hvor en masse ferietrætte elever glæder sig til at komme igang. Min lyst er begrænset, men efter 21 år er et nyt skoleår efterhånden rutine. Lone er også i fuld gang og tager hver morgen sit tog kl. 6.15, snart er Caroline også storbruger af DSB, hun starter på IBC Kolding, HHX, i morgen. Christoffers tid som ledig var en kort fornøjelse. Han har fået job på Q8 på vejlevej - og går også som pædagogmedhjælper i SFO på Fællesskolen, hvor han startede idag - det var vist ikke så hårdt at spille bordfodbold og tegne med ungerne. Huset er igen fyldt - alle er igang, sommerferien er overstået, og vi ser allerede frem til den første weekend. 

Kommentarer

  1. jeg har aldrig hört magen.
    Har du nogensinde hört at smaature
    kan foretages paa cykle det er godt for vekommende der skal köres
    og for omverdenen og din pengepung,
    ta og forklar det til dine passagerer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om