Gå videre til hovedindholdet

Lørdag formiddag med kaffe


Dette er mit 5 forsøg denne morgen (formiddag) på at få sammensat et blogindlæg, der ikke bare er en opremsning af, hvor meget vi har arbejdet den seneste uge og hvor trætte vi er. Problemet er, at vi har har gjort andet den seneste uge end at arbejde. Så det er nok alligevel hvad indlægget kommer til at dreje sig om, igen.

Først og fremmest er Christoffer kommet igang. Ud over sit SFO job dagligt fra 13 til 17, har han også fået en masse vikartimer i skolen, ja, jeg er kollega med min egen søn, hvilket gør mig lidt stolt. Når han så er færdig i skolen, er der vagterne på q8 (vi tanker ikke andet mere). I torsdags fik han 5 vikartimer som lærer til kl. 13, så tog han i SFO til 17 og på q8 til 23.45. Næste morgen igen som lærer til 13 og så sfo til 17 - og så kunne han gå på weekend. Torsdag arbejdede han 16 timer og igen 10 timer fredag. Det er lidt hårdt ved “erasmus montanus”, men han nyder hvert sekund og især tanken om den kommende lønchek glæder ham - han tjener godt 110 i timen, så det løber op. At han har købt sin en gammel Opel har gjort tilværelsen lidt nemmere, så logistikken ikke kommer i vejen. 

Caroline har også fået en god start i Kolding. Hun tager troligt toget hver morgen kl. 7.15 og kommer hjem hver eftermiddag kl. 15, for at lave sine lektier i afsætning, marketing og mange andre fag jeg ikke har nogen som helst kendskab til. Hun gør det godt og synes at være faldet godt til i sin nye klasse. HHX var det rette valg. 

Og så er der de to gamle, der med ildhu forsøger at skabe orden i den danske folkeskole - de gør som de plejer, arbejder som de plejer og nyder - at deres afkom også har den rette indstilling, så kan det vel ikke gå helt galt. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om