Litteratur

Så røg det ud, mit gamle bilblad fra 2004 - lokumslæsning gennem mange år, bladet hvor jeg valgte min Seat - og hver gang jeg så den i bladet tænkte jeg; “Sådan en vil jeg have...” - og sådan tænker jeg endnu; “Sådan en vil jeg have...igen...”.  

Når man slog bladet op, åbnede det “automatisk” på en Nissan, man kunne endnu få en Lada og en minibil kostede 125.000,  50.000 mere en nutildags. En Mercedes lignede en Mercedes og Citroen ledte stadig efter et design der bare så lidt anstændigt ud. Opel væltede ud med modeller, de fleste forældede og Kia lignede det det er - en koreaner, hvilket den ikke ligner mere - nu ligner den faktisk en ret attraktiv bil. 

Det var også bilbladet med de mange amerikanske mærker der forsøgte at komme ind på det europæiske marked. Der var Dogde med deres store og muskelsvulmende trækkere, der hverken kunne køre på vej eller off-road, Der var Cadillac der stadig lignede noget fra 70´ernes pensionistflorida og Hummeren var “sej”, stor og vulgær og i bagklogskabens uendelige klare lys, et symbol på den overflodstanke der herskede dengang.

Man kunne køre en Fiat i mellemklassestørrelsen, de er sikkert rustet væk den dag idag som alle deres andre forsøg - Ritmoen og Tipoen. De eneste engelske biler er Aston Martin (dansk designet), Jaguar (ejet af Ford), Bentley (VW) og Rolls (BMW) og TVR (russisk) - biler kun få køber og som næsten ikke kan kaldes en industri. Ingen Rover, ingen MG, ingen Austin - men hvem savner også Allegro´en???

Nu er bladet smidt til genbrug, det bliver sikkert høvlet og kogt - og måske genopstår det som Bilbladet 2014 - hvor det igen kan bruges til lokumslæsning - og historiedannelse.