Gå videre til hovedindholdet

Snart efterårsferie....


Endnu en efterårsferie står for døren, den 12. på bloggen. Som alle andre år ses der frem mod den med glæde og forventninger om at kunne sove lidt længere, se lidt sent tv, nyde en tur et eller andet sted hen og så ellers få koblet af efter et usædvanligt travlt halvår.

Men der er også andre ting der står på plakaten i forbindelse med efterårsferien. Hækken, den forbandede hæk har nydt den lange varme sommer så meget, at jeg er nødt til at give den en omgang mere – og jeg klippede ellers ekstra sent i år for at undgå det. Det samme gælder ukrudtet, der har fundet hver en bar plet og sprække for at skyde frem som trifitter.

Men der er andre gøremål. Vi er nået til en periode, hvor mange af vores ting er ved at være gamle – og, de har alle valgt at sætte ud i disse uger. Seaten runder snart 300 000 km, kører fortræffeligt og skal ikke væk foreløbigt, men der er hul på udstødningen og senest er vinduesviskerne begyndt at køre a-synkront, dvs. den venstre vakler stille og roligt, den højre visker fremragende, men kun de yderste 5 cm…. typisk. Køleskabet har valgt at være en fryser i perioder og opvaskemaskinen vælger selv om den vil vaske eller lyse i alle tilgængelige dioder. Og så købte vi ellers Miele…haha, de næste bliver Zannussi eller no-name fra Tyrkiet.

Caroline er stadig i London, hun kommer hjem natten til fredag – jeg glæder mig til at se hende. Hun fangede naturligvis en Clausensk halsbetændelse de første dage derovre, men kom over den – og nyder nu en velfortjent uge som turist efter en uge som studerende på et engelsk college.

Christoffer – tja, ham ser vi ikke meget til – ikke fordi han føjter rundt, men fordi han altid er på arbejde. I sidste uge var han igen over 60 timer, som regel til sent aften ,så vi står op og går i seng uden at se hinden ret meget. Han tjener gode penge, meget gode, men timelønninger på omkring 200 om søndagen og 130 til hverdage – og en del af dem bruges på instrumenter – just en trommemaskine (tror jeg det hedder) der kan loope, optage og en masse andet. Men alt hans udstyr bliver også brugt – så investeringen er helt i orden.

De to gamle står op kl 5.25 hver morgen og tager en lur hver eftermiddag mellem 17 0g 18. Hold kæft hvor de arbejder. Det er benhårdt, og havde vi kke begge været så rutinerede, så var det ikke gået. Godt jeg ikke er 34 og har små børn..

tilbage til efterårsferien. Jeg har lånt en fed cykel, med stel i kulfiber, det vejer ikke mere end en pose varere fra Netto, og har ringe så tynde som sytråd – og på den vil jeg hver dag cykle mig en lille tur – ikke i cykeltøj som alle de andre fede i min alder, men stille og roligt mens jeg kigger efter motiver til fotografering eller steder som man kan lave små anekdoter om.

Og med disse ord, vil jeg køre i Fakta og finde noget aftensmad. 

Hil Eder. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om