helt kort...

7-minutter over halv otte….

Nu er det som regel den katolske kirke og enkelte diktatorer der udlover og udfører mirakler, men den seneste udvikling i og omkring Rostock er nærmest i samme kategori. Det er lige før man bliver helt religiøs og begynder at overveje, om der rent faktisk er noget mere mellem himmel og jord.

Som fatalist må der jo være en mening med skæbnen, men en mening ude af min eller andres kontrol. Jeg tror den højere mening er, at man ikke er færdig endnu, at der mangler noget man skal have gjort, sagt eller tænkt igennem.  Man er ganske enkelt ikke klar til at gå ind i lyset (Spielberg´sk) endnu. det kan være noget positivt eller negativt der skal ordnes, men ordnes skal det.

Den utrolige sejhed og vilje der er blevet vist er helt fantastisk – og ud over den glæde det er at opleve det, er der også masser af nysgerrighed – hvad tænker man, hvad oplever man, hvordan føles det at være spærret inde i sin egen krop? Og hvordan er det nu at kunne sætte ord på de hændelser der har været?