Gå videre til hovedindholdet

Når jeg ser et rødt flag.....

1, maj 2014 - 

“Man kan kun række ud efter stjernerne hvis man står solidt plantet på jorden…”
Statsministeren 1.5.2014

Nogenlunde således formulerede vores statsminister sig i Holstebro her til morgen, på arbejdernes internationale kampdag. Hvis Nasa i sin tid havde valgt socialdemokraternes taktik, var mennesket ikke nået op til månen - og alle de opfindelser og opdagelser det ellers bragte med sig, fra velcro til computere.  Ja faktisk lyder hun nærmere som en god gammel Venstre-bonde end en moderne og nytænkende regeringsleder i et innovationssamfund anno 2014. 

Hun forsætter, “der er færre og færre der må gå fra hus og hjem…” - Tak skal du have for en fremgang. At folk må gå fra hus og hjem blev netop skabt af regeringen, af socialdemokraterne, takket være kontanthjælpsreformen, der ramte netop der man kan undvære mindst - og det på bekostning af skattelettelser til erhvervslivet, der alligevel ikke formår at skabe vækst og fremgang, da Audierne og husene i Spanien først skal betales. Regulær omvendt Robin Hood.

Arbejdernes kampdag er overflødig, ingen vil kaldes arbejdere og ingen vil kæmpe for noget som helst - andet end sig selv. Netop i det tomrum burde venstrefløjen have budt ind med andre bidskaber end solidaritet og kamp og tom snak om fagforeninger og “den danske model” - i stedet skulle man gøre 1. maj til en værdidag, en dag hvor man formulerede drømme og visioner, hvor utopier blev luftet og optimismen dyrket, frem for økonomisk snak og realpolitiske daglige stridigheder. Det var sådan 1. maj var i sin tid - da arbejderen havde noget at kæmpe for, det har han i kke mere. 

Hvis jeg koger socialdemokraternes politik ned til min verden ville det således ud….

Jeg er statsminister for en stor klasse på 31 elever, der er fagligt spredt som elever nu engang er. Jeg har ikke mulighed for at købe bøger til alle, jeg har ikke mulighed for at nå at hjælpe alle og jeg vil have gode elevresultater i 2016.

Som en god og nutidig socialdemokrati vil jeg altså tage følgende midler i brug:

  1. de svageste elever skal ikke have bøger - de kan arbejde hårdere og gøre sig fortjent til en bog, når de kan læse. Hvis de ikke tager sig sammen, tja, så må de “lide”

  1. de bedste elever får flere bøger og en iPad, for så kan de lave endnu bedre resultater, hvis de så også slipper for lektier, kan det være deres forældre bliver mere positive og roser mig…

  1. De svageste elever, dem med diagnoser de kan få al den hjælp der er behov for, men i det øjeblik de kan bare det mindste, fjernes hjælpen - for så er de jo ikke svage mere. 


Det er i virkeligheden hvad regeringen gør i disse år. Og så eller god kampdag…

Kommentarer

  1. Hvertfald velcro,tubemad og ridsfri brilleglas.

    SvarSlet
  2. Anonym10:33 PM

    Hun er en stor nar !

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om