Gå videre til hovedindholdet

Jeg vil lige indskyde...

7+ minutters morgenpowerblogging…

den kommende normalisering af min arbejdstid som kommunal ansat skolelærer har kostet mig minimum 17000 kr, hvilket er en høj pris for at blive sat uden for døren når man taler om den danske model. Ud over de 17000 har den også skabt en masse uvished omkring den kommende skolereform - ikke så meget for mig som almindelig skolelærer, men mere for systemet der skal forvalte ændringerne. For hvad er normalisering? 

Først og fremmest er det, at min arbejdsdag får faste rammer. Jeg skal møde og gå hjem til bestemte tidspunkter - helt modsat af, hvad arbejdsgivere ellers ønsker i det private. Det betyder mindre fleksibilitet, ganske enkelt. Normalisering er også, at jeg får indrettet en arbejdsplads på min arbejdsplads. Jeg skal altså ikke mere akkumulere et kontor derhjemme, ikke bruge eget internet og egen computer mere - altsammen noget man bare har gjort tidligere uden nogen som helst form for kompensation. Der er bare ikke penge i systemet til en ordentlig arbejdsplads - så jeg får et kontor der skal deles med andre, og i værste tilfælde får jeg gamle skolemøbler som kontormøbler - hverken tilpasset krav eller fysiologi. Normalisering? 

Min basisydelse, undervisningen, skal sættes op med cirka to timer om ugen, så i mit tilfælde kommer de op på 25 lektioner, det er overkommeligt, men det er ikke det eneste jeg skal i mit job. I den resterende tid, ca. 19 timer (klokketimer) skal jeg forberede, som hidtil, men der skal også afsættes tid til alle de møder og funktioner jeg ellers har. Som akt-lærer har jeg mange møder. Der er møder med teams, der er møder med psykologer, forældre, familierådgivere, inklusionsvejledere, ledelse og netværket. Der er pludseligt opståede møder, akutte situationer med elever i krise og der er møder i kommunalt regi. Som akt-lærer skal jeg lave pædagogiske handleplaner på hver enkelt elev jeg arbejder med, føre logbog, udstede samtykkesedler og evalueringer. I gennemsnit tager det ca. ti timer om ugen. 

Så 25 lektioner undervisning og 10 timers (kontor)arbejde med akt. Men akt er jo kun en del af min hverdag. Som dansklærer for en stor 5. klasse (31 elever) skal der forberedes en del. Der skal kopieres materialer, laves opgaver, laves ugeskemaer og lektiebøger. Der skal rettes ugentlige diktater, skivehæfter, stile og grammatikopgaver. Der skal laves projektforløb og individuelt tilpasses materialer til den enkelte elev. Som klasselærer skal man stå for den daglige kontakt med forældre, besvare mail, indkalde og afholde teammøder og akutte møder, der skal laves elevplaner, afholdes fortældremøder og skolehjem-samtaler, Så er der alle de møder med andre samarbejdspartnere, i mit tilfælde også her med psykologer, børnepsyk i Kolding, familierådgivere og generel sparring med teamet. I årsplanen skal jeg indtænke skoleture, trafik og cykelprøver, seksualundervisning, tandlæge og sikkert en masse andre ting jeg ikke kan komme på lige nu….

Men danskfaget er ikke alt. Jeg har også historie og kristendom - hvor dr skal laves planer, elevplaner, forløb, rettes til og ind - som ovenstående. Som idrætslærer på en idrætsskole skal jeg afholde idrætsmærkeprøver, gøre klar til eksamen, og hele tiden være målrettet i indsatsen - samt de netværksmøder der også hører til. 

Som it-ansvarlig skal jeg sørge for at alle maskiner (53) og iPads (75) er køreklare og opdaterede. Jeg skal vedligeholde samlingen af materialer og afholde kurser for kolleger. Jeg skal sparre omkring problemer, få Apple-tv´et til at virker og kontakte den centrale administration når der skal repareres eller udbygges netværk eller computere. Der skal afholdes koordineringsmøder og teammøder, være standby til nationale tests og så eller få kopimaskinen til at køre dagligt. Det skal klares på 30 timer - OM ÅRET!

Oveni er det kommunalt vedtaget, at der skal blokeres 3 timer om ugen til pædagogiske møder som skolen afholder - altså ikke noget der reelt har noget med den daglige undervisning at gøre, men større pædagogiske tiltag og overvejelser. Det skal der jo også til. Tilsidst er den bunke af møder og opgaver der dukker op i løbet af året, netværksmøder, fagudvalg, elevråd, skolefest, lejrskole etc…. 


Hvis man regner det sammen, hvad jeg reelt har til regulær forberedelse om ugen, skal man ikke undre sig hvis dit barn lærer af og til, er lidt uforberedt. 

Kommentarer

  1. Anonym11:56 PM

    Pyh ha, man bliver jo helt forpustet :-( sådan var livet i Ecco butikken omtrent også ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om