Familiedagbog

Lige nu, fredag morgen dansk tid, er Caroline i lufthaven i Hanoi, Vietnam - klar til hjemrejsen. Den går over Doha og ankommer til København i morgen tidligt klokken 07.10 - hvor hun vil blive modtaget af sine forældre....og en dansk madpakke med leverstej... Det har vist været en god tur - har ikke hørt andet - og hun har taget 8GB billeder, så der kommer nok nogen på bloggen i løbet af påsken. I første omgang har jeg været på nette og lånt nogle billeder fra de byer hvor de har haft ophold.  Beijing: Hovedstaden, kejsernes by, Mao´s by - regeringens by. Mange millioner indbyggerer, et billede af det officielle o statsstyrede Kina anno 2015. Suzhou En historisk by, især knyttet til krigen mod japanerne. En lidt ukendt by på trods af 6 mio. indbyggere. Shanghai Det kapitalistiske Kina, der rige og fremstormende - ingen grænser. Hanoi Vietnam var næste stop - Hanoi (Ho-Chi-Minh-City), besøg hos Ford og igen et anderledes land. Ser især frem til Carolines oplevels

Efter sidste uges gode oplevelse med Simple Minds, så gjaldt det i går den ”rigtige” koncert – Sting & Paul Simon i Odense.   Alene billetprisen tyngede forventninger – men til gengæld var pladserne også helt i top   - række ni! Det var lige før jeg kunne se rynkerne i Stings pande. I min mangel på planlægning havde jeg brugt det meste af dagen på en halvflad cykel og 50 elever – på en 30 kilometer lang cykeltur – en god tur, men som også efterlod mig med en række ømme muskler og især bagdel. Lyspunktet var, at det var en sidde-ned-koncert. jeg var hjemme lidt over 16 – og klokken 18 skulle vi være i Odense. Det er jo rart at   man kan komme til koncert uden at skulle til hovedstaden, 25 minutter på motorvejen og parkering ved Bilka – så bare 250 meter på sti, så er man ved koncertstedet. Nemt og hurtigt. 18.45 blev der åbnet ind til koncertsalen, inden da kunne man få lidt øl og merchandise – og som efterhånden rutinerede koncertgæster

Mandag morgen har med diktatorisk præcision overtaget weekendens laizzet-faire syn på tid og opgaver. Præzis 5.25 ringer uret og der går ikke mange sekunder før man er oppe, halvberuset af nattes søvn, små-øm i kroppen og en tilpas rygetrang. Kaffemaskinen brygger dagens første kopper, tv2news serverer gamle og opdigtede historie – ikke nyheder, der kalder det selv for historier, og dagens anden smøg er ikke langt væk. Der bliver sagt et ”go´morgen” til hverandre, ellers siges der ikke så meget. Dagens opgaver ligger foran, klare og ventende, men hvis man ikke siger noget, så er det en slags weekend endnu. Kattens kigger forventningsfuldt ind af terrasse-døren, så snart døren åbnes høres hurtige skridt over trægulvet og snart en raslen fra madskålen. Dagenes første Sheba er ikke langt derfra – og den efterfølgende 8 times lur i vindueskarmen følger fluks derefter. Der lyder en puslen fra kælderen, husets unge mand er på vej tilbage til virkeligheden efter

Tilbage til fremtiden.   Klokken 22.04, onsdag den 11. marts, var det igen tilbage til 2015 efter herlig tur   til 80´erne. Da var koncerten med Simple Minds netop overstået på Posten i Odense.   Og jo, det var et publikum der havde oplevet 80´erne, men det smittede ikke af på stemningen, der var så god som den kunne blive med den aldersgruppe.   Præcis kl. 20 gik Simple Minds på scenen og begyndte deres set med nyeste udspil ”Blindfoldet”, en ganske udmærket start, der peger tilbage til de gode tider efter en række svage udspil i 90´erne. Og så kørte den ellers derfra. To times god musik, masser af liv og vitalitet, god lyd og oplagte musikere der sammen med publikum skabte en særdeles god stemning – bedre ned jeg havde forventet.   Det var ikke blot en flok halvgamle der kiggede på en flok halvgamle der drømte sig tilbage til dengang de var rigtige ”stjerner”, det var et band der præsenterede sig som et band der fortsat har si