Gå videre til hovedindholdet

Snart retur fra Kina og Vietnam...

Lige nu, fredag morgen dansk tid, er Caroline i lufthaven i Hanoi, Vietnam - klar til hjemrejsen. Den går over Doha og ankommer til København i morgen tidligt klokken 07.10 - hvor hun vil blive modtaget af sine forældre....og en dansk madpakke med leverstej...

Det har vist været en god tur - har ikke hørt andet - og hun har taget 8GB billeder, så der kommer nok nogen på bloggen i løbet af påsken. I første omgang har jeg været på nette og lånt nogle billeder fra de byer hvor de har haft ophold. 

Beijing:
Hovedstaden, kejsernes by, Mao´s by - regeringens by. Mange millioner indbyggerer, et billede af det officielle o statsstyrede Kina anno 2015.


Suzhou
En historisk by, især knyttet til krigen mod japanerne. En lidt ukendt by på trods af 6 mio. indbyggere.


Shanghai
Det kapitalistiske Kina, der rige og fremstormende - ingen grænser.



Hanoi
Vietnam var næste stop - Hanoi (Ho-Chi-Minh-City), besøg hos Ford og igen et anderledes land. Ser især frem til Carolines oplevelser af landet. 



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om