Mandag morgen har med diktatorisk præcision
overtaget weekendens laizzet-faire syn på tid og opgaver. Præzis 5.25 ringer
uret og der går ikke mange sekunder før man er oppe, halvberuset af nattes søvn,
små-øm i kroppen og en tilpas rygetrang. Kaffemaskinen brygger dagens første
kopper, tv2news serverer gamle og opdigtede historie – ikke nyheder, der kalder
det selv for historier, og dagens anden smøg er ikke langt væk. Der bliver sagt
et ”go´morgen” til hverandre, ellers siges der ikke så meget. Dagens opgaver
ligger foran, klare og ventende, men hvis man ikke siger noget, så er det en
slags weekend endnu.
Kattens kigger forventningsfuldt ind af
terrasse-døren, så snart døren åbnes høres hurtige skridt over trægulvet og snart
en raslen fra madskålen. Dagenes første Sheba er ikke langt derfra – og den
efterfølgende 8 times lur i vindueskarmen følger fluks derefter. Der lyder en
puslen fra kælderen, husets unge mand er på vej tilbage til virkeligheden efter
et par timer på Netflix og en kort nattesøvn. Der brummes endnu et ”Gmoren…´”, med
en undertone af utilfredshed – det er sgu tidligt at skulle forberede sig til
en togtur.
Nøgler, pung og taske ligge klar – som en
advarsel om at livets mening igen sættes i baggrunden for ussel mammon, tv-shop
forsøger samtidig at sælge en moppe – livet er enkelt. Foran ligger 8 timer med
møder, forberedelse og undervisning. Der er sikkert nogle forældre der med
underforstået fornærmethed spørger til cykler – vi skal nemlig på cykeltur i
løbet af ugen – og ikke alle har cykler, ikke engang alle kan cykle. Og så skal
man jo forholde sig til det – det ligger i underviserens opgave.
Og nu starter dagen.
Kommentarer
Send en kommentar