Stumper II musik og koncerter

Efter sidste uges gode oplevelse med Simple Minds, så gjaldt det i går den ”rigtige” koncert – Sting & Paul Simon i Odense.  Alene billetprisen tyngede forventninger – men til gengæld var pladserne også helt i top  - række ni! Det var lige før jeg kunne se rynkerne i Stings pande.

I min mangel på planlægning havde jeg brugt det meste af dagen på en halvflad cykel og 50 elever – på en 30 kilometer lang cykeltur – en god tur, men som også efterlod mig med en række ømme muskler og især bagdel. Lyspunktet var, at det var en sidde-ned-koncert.

jeg var hjemme lidt over 16 – og klokken 18 skulle vi være i Odense. Det er jo rart at  man kan komme til koncert uden at skulle til hovedstaden, 25 minutter på motorvejen og parkering ved Bilka – så bare 250 meter på sti, så er man ved koncertstedet. Nemt og hurtigt.

18.45 blev der åbnet ind til koncertsalen, inden da kunne man få lidt øl og merchandise – og som efterhånden rutinerede koncertgæster købte vi t-shirts (tradition, vi har vel 50) inden koncerten, for klog af skade ved vi, at bagefter skal ”alle” have. Vi fandt vores pladser – 9. række (!) og ventede en halv times tid inden showet startede. Christoffer var ikke den yngste og jeg var bestemt ikke den ældste. Det var et voksent publikum, og en del af gæsterne (ca. 5000 i alt) lignede også mere folk der var der af sociale årsagen end af musik-lyst, men pyt. 

19.35 startede bandet op og Sting gik på scenen med ”Brand new day”, og snart fulgte Paul Simon trop. Og så gik det ellers slag i slag. Det ene hit efter det andet, den ene gode udgave fulgte den næste. Efter et par fælles numre blev det til en Stingkoncert, med et mix af egne og (heldigvis) mange Police-numre. Han blev afløst af Simon med sit katalog, så lidt fælles, så lidt Sting etc. – og sådan fortsatte det i tre (3) timer, 32 numre – alle, hvert eneste fremført med perfekt lyd, et super godt store 18-mands band, vellyd og professionalisme som jeg aldrig har oplevet det før.

Sting har en fantastisk stemme, jeg var meget overrasket over den kraft der lå i den. Han kunne synes (og spille) de skarpe Police-numre, hans egne mere bløde (Christoffer kalder dem ”dame-musik) ballader og de klassiske Simon & Garfunkel hits. Sting har karisma og den erfaring 30 års musiksucces der gør ham til noget særligt som kunstner. Paul Simon har ikke samme gude-status, men hans musikalske back-katalog er også imponerende. Han er ikke nogen speciel stor sanger, han ligner en New-Yorker taget ud fra Seinfeld, men han formår at skabe vellyd og nydelse i sin musik. Der er naturligvis de æld-gamle klassikkere, Bridge over troubled water, Mrs. Robinson, Greensleaves – men især hans Gracelandnumre er formidable. Etniske, især afrikanske rytmer kombineret med amerikans song-writing tilsat humor og bid a la Woody Allen (Why am I soft in the middle when life is so hard…?) skabte det ene skønne nummer efter det andet. Jeg tror mange til koncerten blev overraskede over hans performance – den var sublim.

Sammen var de næsten musikguder. Alt var perfekt, og selv efter tre times uafbrudt musikalsk nydelse var der stadig numre jeg gerne ville have hørt – og jeg kunne være fortsat et par timer endnu. Klokken 23 var et slut. En besøg hos Burger King afsluttede en dag med øm ende og en fremragende koncert som jeg vil erindre godt om lang tid fremover.

Næste stop – indtil videre – er AD/DC på Roskilde til sommer. Så står den igen på lang kørtetur, fede mænd i sorte t-shirts, masser af øl og kø – men også en singalong-fest som ikke kan skabes bedre på Casino-bodega.

Koncerter vi har været til…

AC/DC – Parken & Hosens.

Coldplay – Parken

Bruce Springsteen – Parken

Rolling Stones – Horsens

Rammstein – Boxen, Herning

Prince – Herning, Femøren (2x), Skanderborg (Smukfest)

Joe Bonamassa – Posten, Sønderborg og Haderslev

Simple Minds – Posten

Peter Gabriel – Boxen

Sting & Paul Simon, Odense

Roger Waters (The Wall) – Parken (2 gange)