Gå videre til hovedindholdet

Gunnar siger....Dannebrog...


Jeg burde jo sidde foran tv´et lige nu og se håndbold mellem Dk og Kroatien, men hver gang jeg sætter mig scorer modstanderne, og så er det jeg fortrækker mig. Jeg så de første 8 minutter – de endte 8-2 til Kroatien. Nu har jeg det bare løbende i baggrunden mens jeg foretager mig andre ting, f. eks blogger.
Det var en fornøjelse at se Argentina slå brassene i fodbold i går. Det var især en ”fornøjelse” at se brasserne miste værdigheden med svinske frispark, usportslig opførsel og to røde kort, netop det hold der altid viser fairplay – når de altså selv fører højt nok. Et HA-HA til Ronaldino, der bør bruge lidt mere tid på banen og lidt mindre hos Nike, Konica eller Caca-Cola. Argentina og Nigeria i finalen – sikkert spændende.
Den lokale bmx-rytter var i ilden i dag. Han klarede 4 løb! Første tidskvalifikation (for alle) som næstsidst, anden tidskvalifikation (for alle)som næstsidst og så 1. løb et som nr. 7 af 8 – og dernæst 2. Løb som nr 5 af 8 (3 styrtede). Som så mange andre danskere, lige ved og næsten – og så alligevel ikke. Vi vinder da medaljer, men slet ikke nok. Vores spydkaster, som har været skadet i et år, kastede under 50 meter, vores længdespringer sprang 7,5 meter og overtrådte dernæst resten. Jeg springer 7,5 meter med 1 måneds træning. Vores kuglestøder gik ud efter 3 forsøg, vores medaljefavoritter i parløb holdte så meget øje med englænderne, at alle andre fik en omgang, vores kvindelige cykelrytter var glad for en 12. Plads og og og - undskyldninger hele tiden – ulideligt. Lige nu er der røre hos de danske deltagere, fordi DIF-formanden har udtalt, at der er for få der yder en tilfredsstillende indsats – det er jo et OL…. . og fy da, det må man ikke udtale i lilleland. Tyskerne fortsætter med at yde en god indsats i top-idrætsgrenene fægtning, hockey, wildwater og dressur. Masserne begejstres over en snobbet hestedame! Hvor er atleterne? Hvor er boldspillerne – nå ja, hjemme. De tyske håndboldpiger røg ud til Sverige og herrerne tabte til et middelmådigt dansk hold. Kineserne rydder af i alle de idrætsgrene hvor man kan snyde. Alle de tekniske discipliner, alle de rene styrkediscipliner og alle dem hvor man træner fra man er 3 år – er i kinesisk hånd. Men hva, det er ikke så slemt som jeg havde forventet.
I løbet af en formiddag bliver der set mange discipliner. Dr, dr2, tv2 og tv2 sport sender alle fra OL, så det er en tag-selv-bord af dimensioner. I dag har jeg indtil nu se håndbold, bmx, boksning, basketball, synkronsvømning, kano, kajak, surfing og atletik – set det hele og intet alligevel, for det skal ikke være ret ”kedeligt” før jeg fluks zapper bort – fordybelse er ikke tilstede.
Nå, nu går håndboldkampen ind i sin sidste periode – jeg må hellere kigge med.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om