Jeg har tillad mig at redigere en smule, dvs. forkaste, dette indlæg jeg lavede igår. Jeg gør et fordi det var "a mess", uden struktur og ikke mindst uden tydelighed - det forøger jeg at råde bod på...Forandringer skal komme fra en selv, for vi er selv de nærmeste til at vide og mærke hvordan vi har det. Jeg har taget en beslutning, en svær beslutning, der indebærer at jeg forlader min arbejdsplads gennem snart 18 år. Jeg siger farvel til gode kolleger og farvel til en stor gruppe unger, der har behov for mig - men som jeg for første gang nogensiden tilsidesætter for mine egne behov.
Jeg ved, at når det bliver offentliggjort, vil mange kontakte mig og sige, "hvorfor har du ikke sagt noget", implicit, "du er selv skyld, havde du åbnet kæften var det ikke endt sådan" - og jeg er så himmelråbende ligeglad.
Jeg har de seneste tre år arbejdet i en utrolig belastende funktion og betaler nu prisen - jeg revurdere, måler og vejer og beslutter - beslutter, at his jeg skal videre, at hvis jeg skal fungere som person, far, ægtemand, ven, kollega må jeg tage skridtet - og det glæder jeg mig faktisk til...
Kommentarer
Send en kommentar