Som tidligere antydet er jeg ikke rigtig i stand til at udføre mit job - og efter lægens anbefaling har jeg taget en sygeperiode - på grund af stress, nærmere udbrændthed efter lang tids stresset arbejde. Det er naturligvis svært at være "syg", når benet ikke er brækket eller skulderen ikke er gået af led, men det må jeg acceptere. Jeg har haft nogle rare og omsorgsfulde kolleger på besøg, der alle har støttet mig. De seneste måneder har været hårde at komme igennem - og det var først den første uge af sommerferien det blev rigtig klart for mig hvor galt det stod til.
Jeg har haft dårlig nattesøvn i mange måneder, taget meget smertestillende medicin (harmløst), arbejdet for meget - også når jeg havde fri, humørsvingninger, rastløshed, konstant træthed og mangel på energi. Oveni kom der mange irritationer der alle blev forstørret på grund af de manglende ressourser.
Årsager...tja - den hyppigste "bebrejdelse" har været - du skal lære at sige "nej" - men den kan ikke rigtig bruges, for arbejdet skal jo laves. Jeg har de seneste måneder arbejdet med børn der er psykisk syge og ustabile. De er kriminelle eller kriminalitetstruede, jeg har 13-årige alkoholikere, 15-årige anoreksipiger, potentielle selvmordere..., skitzofrene, voldelige, seksuelt misbrugte, pushere, misbrugere, voldramte - you name it. Det er ikke dem der har drænet mig - men det er omgivelsernes mangel accept af den indsats der skal til overfor sådanne børn, det er upædagogiske pædagoger og lærere, det er langsommelig sagsbehandling i forvaltningen, det er ledelsens konstante nedskræring med samtidig øget arbejdspres og flere opgaver. Det er dårlig kommunikation, nedgang i løn de senste år - alt sammen lige så meget, at kroppen (sindet) har sagt - stop Clausen - inden du falder om - og et har jeg så valgt at gøre.
Som en citroen, flot design men dårligt handling - hvordan fanden logger man ind...???
SvarSlet