Så er man igen nået til det uundgåelige tidspunkt hvor ferien er ovre, og den triste og travle hverdag melder sig tilbage – og hvor hver en fiber i kroppen siger "NEJ- da ikke allerede"!, efterfulgt at et gigantisk "øv". Men ak, i modsætning til eventyrene hvor det hedder fortvivl ikke , er det ganske modsat i virkeligheden. Uanset hvor meget jeg hvæser og vrisser, så ringer vækkeuret ubønhørligt i morgen tidligt klokken 6.35 – og klokken 8.15 står jeg foran 25 fuldfede, oversukrede og ivrige unger, der gennem lovgivningen er forskrevet at vide noget om herremændene og middelalderen. Og hvilken ferie det har været… travl og skøn som altid. Nytårsfesten var som traditionen byder sig, festlig, højtidelig og hyggelig – og først ud på de tidlige morgentimer gik vi i gang med oprydningen. Der blev spist, drukket og hygget til den store guldmedalje – og først nu på 3. eller – 4. dagen, er jeg nået igennem resterne af lakserouladen, rejeranden, oksemørbraden og blinierne –