Det sure

Jeg møder dem hver morgen, jeg møder dem hver eftermiddag – i deres sorte Audier, Passater eller gulplade firhjulstrækkere – forældrene – dem der har sat de små i verden der dag efter dag føler sig oversete og ensomme, dem er smides i seng klokken 20 og dem der går rundt med en usikkerhed om de er afholdte. Forældrenes facader er det ideelle. Den rigtige bil, det rigtige samtalekøkken, de rette sten i indkørslen, den rette mening om hvordan samfundet og staten bruger for mange penge – og den overdrevne omsorg for deres afkom – altså i det offentlige rum, ikke i virkeligheden, den virkelighed der kaldes familie, hvor tillid og omsorg burde stå øverst.

De lever i hulhedens og egoismens verden – og bag smilene kan man ane afmagten overfor de følelsesmæssige ting der sker for deres unger og dem selv. De ved ganske enkelt ikke hvem deres børn er, hvilket behov deres børn har og hvordan man skaber en relation til dem – de ved ikke hvordan man holder af andre. Så snart et behov ikke kan opfyldes af en tur til Lalandia i den billige periode eller via et spil fra Bilka, står de magtesløse – og skulle det ske at deres børn kommer i synlige problemer, for lokalsamfundet, skiftes der skole – med en masse grimme gloser i kølvandet – og i virkeligheden er det ungerne har brug for, en ganske almindelig weekend med far eller mor – bare være sammen som mennesker, som familie uden en ideel samfundsorden.

En dreng sagde med tårer i øjnene. "du ved, jeg hader weekender" en anden sagde, at min "mor vil have lidt tid for sig selv, så jeg må ikke..." eller en forælder ringede og bad mig om at tage sig af hendes barn, ,for han savnede hende så meget og nu havde hun jo så travlt på det nye job.." – det er sandt. Indadtil krakelerer den ene familie efter den anden og det er børnene der i den grad lider under det. Derfor hader jeg de store sorte biler der sætter ungerne af hver dag, derfor hader jeg smilene der kommer, jeg hader de rigtige ord – for de er så falske og derfor føler jeg mig af og til magtesløs – for jeg kan ikke redde noget der slet ikke er en del af min verden. Hvor er det trist.