Gå videre til hovedindholdet

Sig navnet

„Se ikke bort“ er et slogan som „der Innenminister“
langserede da højreorienterede kom for meget i
gang med at genere asylsøgende, særlig i de nye
lande.
Nu bruges denne slogan også imod den stigende
vold som unge mennesker udøver og som politiet
ikke rigtig kan få bugt på.
Fornylig mistdede en familiefader livet da han
fulgt rådet og blandede sig,-

Dommerne passer på ikke at ikke at nævne
gerningsmændenes navne ,denne paksis skal
nu ändres . ikke kun gerningsmand skal
navnes med navn men ogsa med herkomst!

Ogsa sælgere af fordærvet kød og madfordærver
i almindelighed skal stilles på prangeren.

Så sig navnet!

(ogsa pa din politiker)


undskyld OMA

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om